Luxuriøst Liv i forskellige Samfundskrese.
533
Danmark (thi Thorvaldsen var jo i Rom), men gjort i Penge
naaede. de, tilsammenlagte, rigtignok kun tre Fjerdedele af de
10,000, vi her have taget som Minimum for en Datidens Rig
mand. Man faar da trøste sig med, at de fire prægede selv
den Mønt, de satte i Omløb, og at denne — om end ogsaa
vexlende i Kurs — Intet havde med „Gourantens“ Skæbne at
gøre og derfor holdt sig i Folkets Eje.
Indkomstskatteopgørelsen viser altsaa, at i Aarene 1809—
10 vare ikke faa Krese, i hvert Fald øjeblikkeligt, vel situerede,
og dette stemmer jo ogsaa med, baade hvad der gentagne
Gange er anført netop om disse Aar, og med hele den oftom-
talte ejendommelige økonomiske Situation, Krigen fremkaldte,
hvor Pengene hastig gik fra Haand til Haand og mange Steder
skabte gode Indtægter, der atter hurtig opbrugtes. De Folk,
der havde faste Indtægter, eller der ingen Veje fandt til at tjene
Extrapenge, klagede over Dyrtiden, men i adskillige Krese
syntes der tværtimod at være Overflod. Her ruttedes der med
Pengene og vistes en urimelig Ødselhed; ubemidlede Folk,
der vare komne til Penge ved Kaprerier og ad andre Veje,
levede flot og med meningsløs Luxus, Rørsspekulanterne i og
udenfor Købmandsstanden levede Gevinsten op i et muntert
Liv og lod Dagen imorgen sørge for sig selv. De fleste af
Grossererne havde Vogn og Heste selv, men havde man det
ikke, bød man hinanden over for Hyrevogne, og 10 til 12 D. G.
betaltes Hyrekuskene for en Tur til Dyrehaven. Konditorierne
vare overfyldte, Galanterihandlerne gjorde Forretninger som
aldrig tidligere, Theaterbilletterne reves bort, og der betaltes
rigelig Opgæld, thi de Penge, man tjente, vilde man more sig
for, saalangt man fonnaaede
r).
Men Reversen af Medaljen var, at Folk paa knappe, smaa
Gager — og dem var der, som vi vide, overmaade mange af i
København — havde det trangt, og at Folk, der skulde leve af
9 Jfr. bl. a. Skilderiet. 17. Oktbr. 1809 og 28. Juli 1810. — En Theater-
billet paa Kongens Fødselsdag betaltes i 1808 med indtil 30. D. G., ca.
et halvt hundrede Kroner (Penia. 1808, Pg. 318).