558 / 651
534
Embedsrnændenes Lønningsforhøjelse.
deres Hænders Arbejde, og ikke havde nok, eller hvis Løn ikke
hurtigt nok løb op sammen med de øvrige Priser, led Nød.
Yi gengav ovenfor en Liste over en underordnet Embeds
eller Bestillingsmands Fornødenheder og saa. at Gagen umuligt
kunde slaa til, selv om man gik ud fra, at Vedkommendes Leve-
maade „i sig selv er ussel, og saaledes at den næppe med Billig
hed kan fordres af disse Betjente, naar de den største Del af
Dagen skulle arbejde i møjsommelige Forretninger, og naar de
skulle kunne lade sig se med den tilbørlige Anstændighed i
Klædedragten“. Der gaves da ogsaa Kopisterne, som havde 200
D. G. aarlig, et Lønningstillæg, saa at de kunde naa op til 300
D. G., og Fuldmægtigene, der havde 250—350 D. G. aarlig, et
Tillæg, saa at de kunde naa op til 400 D. C.1). Men naturlig
vis forslog dette ikke. I Efteraaret samme Aar, hvor dette Til
læg var givet (1810), klagedes atter, og det kan ikke nægtes, at
det var meget moderat sagt, naar det udtaltes, at Lønningerne
faktisk vare gaaede ned til Vs. Det bestemtes, at der for alle
Gager skulde udbetales et Tillæg af 50 pCt. for de første 400
D. G. (eller derunder) af Gagen, og af 25 pCt. for de næste 800,
medens der for den Del af Gagen, der var over 1,200 D. C.
intet Tillæg gaves2)- I Aaret 1811 fastsattes et Tillæg af 75
pGt. for de første 200, 50 pGt. for de næste 300, og 25 pCt.
for de næste 1,200 D. C. af Gagen, saa at der for den Del af
Gagen, der var over 1,700 D. G., intet Tillæg gaves3). Saaledes
maatte man fortsætte, næsten fra Kvartal til Kvartal bleve For
højelser nødvendige, tilsidst et Tillæg i Species, og lige før For
ordningen af Januar 1813 naaede man til, at de Pensionister,
der fik deres Pensioner udbetalt i D. G., fremtidig skulde have
dem forhøjet til det dobbelte, hvad der, sandt at sige, ikke var
meget, naar Couranten kun var Vio værd. (Jfr. Reskr. af 7.
Decbr. 1812.)
0 Finanskoll. ^ Februar 1810.
19
2)
do.
28
September 1810.
8)
do.
^ Juni 1811.