559 / 651
Tilvæxten i Antallet af Fattige.
535
Man forstaar da disse Samfundsklassers prekære Stilling.
Selv naar de klagede i høje Toner, fik de kun den knappest
mulige Forøgelse i Lønnen. Indgik man med for store For
dringer, afviste Kongen dem i den skarpeste Form, hvad man
ikke kan undre sig over, naar man ser, hvormeget disse Løn
ningstillæg tilsammen androg1). Da Forholdene vare faldne til
Ro, viste det sigT at Emhedsmændene i Kongeriget i Virkelig
heden kun havde 38 pCt. i Gage af de før Krigen bestemte
Satser. For de mange Bestillingsmænd og Funktionærer, der
saaledes sled syv magre Aar igennem, stedse mere reducerede,
maa det da have været haarde Tider, og disse Mennesker kunne
umuligt have hørt til den Del af København, der morede sig —
ikke i nogen Del af Perioden —, tværtimod, de have selvfølgelig
paatrykt store Krese af Samfundet Stemplet af Mangel, Af
savn og Utilfredshed. At der for dem har været en meget
kraftig Fristelse til at forskaffe sig per nefas, hvad de ikke
kunde faa ad ordinær Vej, er da lidet at undre sig over, og
baade de og højere stillede Embedsmænd, der ikke havde
Reserve i privat Formue, faldt jo ogsaa ret hyppigt for Fristelsen.
Som det gik Embedsstanden, gik det naturligvis Pensionister,.
Enker, Alle, der havde indrettet sig efter forlængst.fastslaaede
smaa Indtægter, og nu saa disse blive til Intet mellem Hænderne.
Dernæst steg selve de Fattiges Antal betydeligt, thi vel var der
til Tider Brug for megen Arbejdskraft, men dels var det mere
den professionelle end den helt uuddannede Arbejder, der var
Mangel paa, dels var det kun rykvis, der var Brug for det
legemlige Arbejde, medens der til andre Tider, naar Kaper
væsenet laa nede, eller nye strænge Forordninger lammede Om
sætningen , Intet var at leve af for den omdrivende Befolkning.
') Allerede i 1810 havde Gratifikationerne for danske civile Embedsmænd
beløbet sig til 252,295 D. G., for norske til 38,855, for Embedsmænd
ved Institutioner under de civile Kollegier til 99,604 og for Militær
etaterne til 144,765, tilsamm en 535,519 D. G. (Finkoll. jg Juni 1811).
Mellem de dansk-norske Embedsmænds Gourantgager og Embedsgagerne
i Hertugdømmerne, der jo for Størstedelen af Tiden beholdt deres Pari-
Værd, fremkom efterhaanden et skrigende M isforhold, der i flere Hen
seender virkede uheldigt.