97 / 651
Aarhundredets første Aar.
73
uheldige Følger for de danske Handlende, bad det om, at en
Ordning lig den hamborgske maatte indføres ved en eventuel
ny Konkurslov — et Ønske, der først opfyldtes over 70 Aar
derefter 1).
Det ny Aarhundrede gik ind med Efterdønninger af Krisen
og vedblivende Konflikter mellem de nevtrale og de krigsførende
Magter. Det galdt imidlertid om vedblivende at holde sig nev-
tral, da herpaa Velstand og Velfærd beroede. Derfor gav ogsaa
Sammenstødet mellem Danmark og England i 1801 Anledning
til alvorlig Forskrækkelse, men med det berømmelige, om end
tabte Slag paa Reden den 2. April var jo Krigen forbi.
Det
andet nordiske Nevtralitetsforbund var sprængt, og paany maatte
hver Stat for sig balancere frem mellem de hinanden krydsende
Søretsprinciper, som til syvende og sidst bundede i de forskel
lige Staters Interesser.
Med Aaret 1802 syntes imidlertid den hele nevtrale Her
lighed at skulle faa en Ende, da Freden i Amiens medførte
Vaabnenes Nedlæggelse over hele Europa. England gav Frank
rig og Holland de erobrede Kolonier tilbage, og den gamle
Samhandel med Spanien og Frankrig aabnedes paany. For den
danske Stats Handel betød dette Aar Tilbagegang.
Men fra Aaret 1803, da Krigen paany brød ud, og indtil
de truende Tider nærmede sig i Slutningen af 1806, var det
gennemgaaende fortrinlige Aar. At det dog hovedsagentlig var
den koloniale Vareomsætning, der dannede Grundlaget for Kø
benhavns Varehandel, vil ses af følgende Oversigt over Hoved
stadens Omsætning med Udlandet paa hin Tid.
Der foreligger for Aaret 1804 en af Chefen for Handels
huset Peschier
&
Co., Pierre Peschier, foretaget Sammenstilling
0 I Danmark har efter Danske Lovs Tid Fallitordningen i den omhand
lede Henseende været følgende: I Perioden 1682—90 kunde simpel Ma
joritet, i Perioden 1690 til 1701 to Tredjedele af Kreditorerne bevilge
Akkord i et Fallitbo; men fra 1701 til 1872 kunde Tvangsakkord ikke
opnaaes, alle Kreditorers Samtykke var nødvendigt. Først Konkursloven
af 1872 indførte paany Tvangsakkorden.
(D euntzer. Den danske
Skifteret. Kbhvn. 1885. Pg. 480).