99 / 651
Indførselen 1804 og 1764—65.
75
De 3 Millioner, der ere anførte for Tilførselen fra Evropa, er
hos Peschier en Angivelse af, hvad der maa være indført fra
„det øvrige Evropa“ med Udelukkelse af Varer som Brænde,
Bygningsmateriale, Fartøjer etc., i Grunden altsaa et rent Skøns
tal, hvis forstandige Begrundelse nu ikke er til at værdsætte.
Indførselstallet fra „Bengalen og K ina“ angiver kun, hvad der
af det asiatiske Kompagnis Varer er s o lg t i Aaret 1804, saa
at Tallene altsaa heller ikke her udvise den hele virkelige
Indførsel.
Vil man sammenligne Ind- og Udførsel, møder En , som
det fremgaar af de originale Tabeller, den Besynderlighed, at
Priserne ere ansatte ens, ihvorvel Udførselstallene aabenbart
burde have haft et Tilslag for Avancen. Alene dette vilde
være nok til at forklare en Del af Forskellen mellem Ind- og
Udførselsværdierne, men hertil kommer jo bl. A ., at fra
København udførtes der Kolonialvarer videre til det øvrige
Danmark og Norge, at Fragtfart og Pengehandel betalte en Del
af Indførselen, og at den meget betydelige Skibsproviantering,
der fandt Sted paa Reden, udgjorde en Del af Udførselen. Nogen
Balanceopgørelse paa Grundlag af Sluttallene vil der saaledes
ikke kunne være Tale om.
For Aarene 1764—65 foreligger der en Opgivelse for Værdien
af Københavns Indførsel fra Udlandet , hvorefter denne aarlig
skulde udgøre
373
Mill. D. G .1)- Regner man Indførselsværdien
1804 til 16,6 Millioner — og under dette Beløb har den, ifølge
det ovenstaaende, i hvert Fald ikke været — , skulde den altsaa
i dette Aar have været fem Gange større end 40 Aar tidligere.
Dette overordentlige Fremskridt har i og for sig intet forbavsende
ved sig, og Tallene give i hvert Fald et utvivlsomt Vidnesbyrd
om den umaadelige Tilvæxt, Danmarks begunstigede Stilling
under de evropæiske Krige havde skabt for Hovedstadens Handel.
Men, som sagt, langt større Interesse end til Slutresultaterne
knytter sig til flere af de enkelte Tal. Ifølge de specificerede
Tabeller omfattede saaledes Indførselen fra Sverig:
0 Danmarks Statistik III Pg. 384.