![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0010.jpg)
lerne til. Paa sidste Omraade maa man endda regne med et
stort Indgreb fra Munkes og Præsters Side. I Tyskland til
faldt der dog Malerne i den tidlige Middelalder til henimod
Midten af 15. Aarhundrede en mere haandværksmæssig Virk
somhed, nemlig Forfærdigelsen af Skjolde til Brug ved Tur
neringer og i Kamp. Disse Skjolde lavedes af Linde- eller
Grantræ og blev paa begge Sider overtrukne med Læder
eller Pergament. De heraldiske Figurer udskares af Læder
eller Kridtmasse. Denne Virksomhed, der synes at have
været dreven i ret stort Omfang, gav i Tyskland Malerne
Navnet »Schilterer«. En Følge af disses Arbejde for Rid
derne blev, at det ogsaa tilfaldt dem, ikke blot at dekorere
Ridetøj, men nogle Steder tillige at fremstille af selve Heste
ekviperingen. I Statuterne for Wiens Malerlav fra 1410
bestemmes Malernes Mesterstykke saaledes til en Turnersadel,
et Prustlæder, et Hestehoved og et Turnerskjold. Den nære
Forbindelse mellem Malere og Sadelmagere ses ogsaa deraf,
at disse to Fag hørte sammen i Lav i mange tyske og
franske Byer.
Hvor Forholdene ikke havde skabt den Art Bierhverv
for Malerne og muliggjort en haandværksmæssigt virkende
Klasse, dér var ikke meget at gøre.
Den Maler, der vilde friste Livet ved sin Gærning, maatte
for det meste blive en farende Svend. Fra Sted til Sted
maatte han vandre for at tilbyde sin Kunst, snart til en Kirke
og snart til en Borg, en sjælden Gang til Hove. Hvor han
kom, arbejdede han for Kost og Løn, større eller mindre,
eftersom han var skattet til. Hvor dygtig han end var, har