9 / 180
— 2 —
tilberede Farver, derom har vi et interessant Vidnesbyrd i
et af en tysk Præst, Theophilus, i det n . Aarhundrede for
fattet Værk, hvori der gives indgaaende Undervisning i de
fleste Kunsthaandværks Teknik og navnlig en udførlig Be
skrivelse af, hvorledes de forskellige Farver skal tilberedes1).
Ogsaa danske Præster har givet sig af med Kunsthaandværk.
I Nationalmuseet i Kjøbenhavn findes saaledes et Sakramenthus
og en Kiste fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede, der ved
paamalede Indskrifter fortæller, at de er gjort af Præster.
Men har Gejstligheden givet sig af med Snedkeriet, er der
Grund til at formode, at den ogsaa nu og da har taget Penslen
i Haand.
Navne paa faguddannede danske Malere kender vi saa godt
som ikke, og støder man ogsaa en enkelt Gang paa et, saa
ved man intet 0111, hvilke Værker, der knytter sig dertil.
Om Dannelse af Gilder eller Lav af Malere kunde der
da slet ikke være Tale. Der var altfor lidt Arbejde, Forhol
dene var for smaa og Tiderne for knappe, til at Malerne har
kunnet slaa sig ned paa ét Sted og leve af, hvad Befolknin
gen dér vilde tinge med dem 0111. Endvidere maa man huske,
at det Omraade, ikke blot herhjemme, men ogsaa i de store
Kulturlande, Malerhaandteringen spændte over, var langt
snævrere begrænset end nu, og næsten udelukkende omfat
tede Arbejder af dekorativ Natur. Foruden Dekorering af
Vægge og en Gang imellem et Staffelibilled var der ikke
meget andet end Manuskriptillumineringen, der hørte Ma
T heoph ilu s P resbyter: Schedula diversarum artium , herausgeg. von
A lbert lig. W ien 1874.
i