222 / 258
l9l9
Der danses i det muntre København
Hvad ep Jazz?
Den nye amerikanske Negerdans,
som alle skal lære.
Der er aldrig bleven danset saa
m eget som under Krigen, og nu, hvor
Freden endelig er kommet, tager
Dansen endnu m ere Fart
—
og man
danser ligesom med bedre Samvittig
hed. Tidligere » vrikkede« man, men
nu skal man »jazze«.
Men man maa nok spørge: hvad
er J a z z ? J a z z er en saakaldt
Dans eller rettere sagt Dansebevægel
ser, der ogsaa benævnes J a z z-
s t e p eller J a z z-r o 11.
Vi
har for-
nylig i »T ivoli-R evyen « haft Lejlig
hed til at lære denne nye Dans at
kende, præsenteret af Sidney Russels
»Giris«. De ti smaa, engelske Miss’er
udførte den gratiøst og elegant, men
de er jo ogsaa Fagfolk. Jazz har iøv-
rigt været en af Sensationerne i det
fornemm e »Palace«s sidste, store
Revy. Den forsorne og inciterende
Melodi, hvortil Jazzen danses, er
»The Jazz Band« af Elsie Janis og
Dan Kildare.
Efter Forlydende er Jazz en N eger
dans, der i adskillige Aar har været
kendt i Sydamerika, hvor den paa
en yderst vulgær Maade udføres af
N egere til Akkompagnement af to
eller tre Banjo’s og en Tromme
slager, som er den, paa hvem hele
Sagen beror. Han skal kunne be
handle en hel Række Instrumenter,
K lokker og Grydelaag; i det hele
taget forlanges det af et Jazz-Kapel
eller »Band«, at dets Medlemmer
skal have en næsten akrobatisk Ar
bejdsm etode og en højt udviklet
Evne til at frembringe Larm og
Spektakel. Baade i U. S. A. og i Eng
land j a z z’e r man nu vedholdende
og fanatisk, til Trods for, at baade
Hilmar Clausen har gjort et godt Greb, da han engagerede Sidney Russels engelske »Dancing
giris« til Tivolis Sommerteater. De unge høje slanke engelske Piger er fantastisk dygtige, og
Præcisionen i deres Danse, det hele Ensemble paa én Stribe som en ubrydelig Helhed, er en
virkelig Oplevelse.
Præster og Folkeledere tordner imod
denne nye Dans, der efter Sigende
udføres endnu mere vulgært og sim
pelt af de Hvide end af de Sorte.
Smukke er Jazzens vuggende og
rullende Bevægelser ikke. Men Tiden
kræver Jazz, og vore Danselærere
herhjemme maa bøje sig for Tidens
Krav. Saaledes har vort kendte
Danselærer-Par Løjtnant Erik og
Ingeborg Parner indstuderet Dan
sen, der rummer saa forskellige Trin
som: Hovedtrin, Jazz-steptrin, Op
rulning, Step-out,
the hesitation, the
innovation o. m. fl.
Disse Jazz-Trin kan
ogsaa indlægges i
One-Step, alminde
lig Boston og F ox
trot, saa der er
ingen Ende paa
de Kombinationer,
man kan benytte.
Vi
bringer her et
Billede af Løjtnant
Parner og Partner,
i Færd med at ud
føre det saakaldte
»Jazz-Steptrin«.
Som man ser, kræ
ver den nye Dans
megen Plads. Den
larmende Musik
faas foreløbig her
i Landet kun paa
Gmmmofonvlaaer.
Ogsaa i Scala-Revyen danses der, men her er
det en enkelt lille Dame, og en af vore egne,
som bærer Prisen, nemlig Fru Solveig Oder
wald-Lander, Scala’s Solskinsbarn, der danser
lige ind i alles Hjerter.
22
I