223 / 258
•91?
Frederiks Hospital — Danmarks Sofus
Københavnerinder af i Dag.
En Udlænding kan ikke komme til Køben
havn uden at beundre Københavnerinden. Hun
er sød og hun er chic — og saa kører hun paa
Cykle. Det sidste forbløffer de fremmede mest.
Det er maaske mindre praktisk, at hun cykler
med de enormt store Hatte, som Moden kræ
ver — men paa det Punkt giver hun sig ikke.
Og at hun klarer ogsaa dette Problem med
Ynde ses af nedenstaaende Tegning af
Val
demar Andersen.
Danmarks Folketal passerer
de 3 Millioner.
Vi har været 40 Aar om den
sidste Million.
20. Juli.
Statistisk Departement har, paa
Grundlag af Opgørelsen over Antal
let af Fødsler og Dødsfald samt over
Udvandringen, regnet ud, at det
danske Folketal den 1. Juli i Aar var
3.023.000.
I Fjor ved samme Tid var det
2.990.000. Tilvæksten i det sidste Aar
er altsaa 33.000 Mennesker eller 1,10
Procent, hvilket er noget mere end
de to foregaaende Aar, men dog
mindre end i Tiaaret før 1915, hvor
den aarlige Tilvækstprocent svin
gede melleem 1,15 og 1,30.
I 1801 var Folketallet i det nu
værende Danmark 929.000. I 1840 var
det steget til 1.289.000, i 1880 til
1.969.000. Der var altsaa forbrugt 80
Aar om at komme op fra den ene
Million til de to. Den sidste Million
har vi været ca. 40 Aar om.
GlUckstadt køber Frederiks Hospital og skænker det
til Kunstindustrimuseet.
12. Juli.
Landmandsbankens Direktør, Etats-
raad
Emil Gliickstadt,
har købt Fre
deriks HospitaL Hensigten med Kø
bet er i aet væsentlige at skaffe
Kunstindustrimuseet Plads under
gunstige og rummelige Forhold og
lægge de gamle, smukke Bygnings
værkers Skæbne i saadanne Hænder,
at man i Fremtiden er absolut sik
ker paa en værdig og nænsom Be
handling af dem. Ingen kunde dog
vide, at Hr.
Gliickstadt
uden videre
vilde forære Kunstindustrimuseet den
Del af Hospitalet, som Museet har
Brug for. Det har han nu gjort.
I Gaar modtog Museets Direktør,
Hr.
Emil Hannover,
følgende Brev:
Sølyst pr. Klampenborg,
d. 10. Juli 1919.
Det danske Kunstindustrimuseum!
Som det vil være Dem bekendt,
har jeg af Finansministeriet købt
Frederiks Hospitals Komplekset; mit
Øjemed med dette Køb har foruden
derved at medvirke til Bygningernes
Bevarelse været at skabe Mulighed
for en værdig og smuk Plads til de
Samlinger, som Det danske Kunst-
industrimuseum ejer.
Det Samarbejde mellem Kunst og
Haandværk, som disse Samlinger gi
ver Udtryk for, er efter min Mening
af en saa stor kulturel og ansporende
Betydning, at jeg gerne vil bidrage
mit til, at Museet faar saadanne
Pladsforhold og Udvidelsesmulig
heder, at de størst mulige Kredse let
kan jaa Adgang til at drage Nytte af
Museet.
Ud fra disse Betragtninger til
byder jeg herved Det danske Kunst-
industrimuseum Matr. Nr. 1V2 F „
kaldet »Grønnegaardem med de fire
Bygningskomplekser, der omgiver
denne, uden noget Vederlag
—
med
de Servitutter, der hviler derpaa
—
paa Betingelse af, at Museet, saa snart
de nævnte Ejendomme kan stilles til
Disposition, indretter disse til Mu
seets Enebrug.
Æ rbødigst
E. Gliickstadt.
A letrup b liv e r D irek ter fo r Soal*.
22.
Juli.
Som bekendt forlod Direktør Emil Wulff for
et halvt Aars Tid
siden
Scala efter venskabe
lig Overenskomst med sin Meddirektør, Hr.
Frede Skaarup. Indtil nu har der været spillet
paa Emil Wulffs Bevilling, men nu har Hr.
Carl Alstrup faaet Bevilling, og han bliver saa-
ledes — ved Skaarups Side
—
Direktør for
den Scene, paa hvilken han siden Aabnings-
dagen har været en straalende, uundværlig
Førstekraft.
Selv om Hans Majestæt Mefisto havde forsynet alle Helvedes Djævle med
Stortrommer og Trækbasuner og sluppet dem løs paa Idrætsparkens Fod
boldbane under Landskampen mod Sverige den 5. Juni, havde han ikke for-
maaet at overdøve det eventyrlige Brøl, der steg op fra »Folkets Langside«
—
og de tre andre Sider, alle de tre Gange, Bolden havnede i det svenske
Net. Dagens Helt var Sophus Hansen, der ved denne Lejlighed fejrede
Jubilæum som international Maalmand. Ikke é e n Bold fik Lov til at passere
ind i hans Maal, og alt Folket hyldede ham — paa Billedet man ser hvordan.
2
2
2