229 / 258
I9I9
J e r n b a n e u l y k k e ved V i g e r s l e v
Billede tag-et Ulykkesnatten. Korsertogets Waggon undersøges med L ygter af Brandkorps, Redningskorps
og civile Hjælpere.
F r y g te l i g J e r n b a n e —K a t a s t r o f e .
Korsørtoget kører ind i Kalundborgtoget
.
Vognene knuses
og styrter ned ad Dæmningen.
41 Dræbte — og 27 Haardtsaarede.
2.
November.
Ved Vigerslev er i Nat sket en frygtelig Jernbane-Ulykke, der kostede henved et
halvt Hundrede Mennesker Livet.
Tæt ved Vigerslev faldt et Barn ud af en Kupé i det forsinkede Kalundborgtog.
Der blev trukket i Nødbremsen, Toget blev dirigeret tilbage mod Stedet, hvor Barnet
var faldet ud. Ingen tænkte paa Sær-Eksprestoget fra Korsør, der var undervejs
til København tæt bag Kalundborgtoget.
For sent blev man opmærksom paa Faren. Kalundborgtoget var lige sat i Gang
for atter at køre frem, da Toget fra Korser kørte ind i det.
Sammenstødet var saa voldsomt, at Kalundborgtogets bageste Vogn splintredes.
Korsørtogets Lokomotiv og de 5-6 forreste Vogne slyngedes ned ad Dæmningen,
hvor de forvandledes til en Ruinhob.
Det første forfærdende Indtryk.
Det allerførste Indtryk var for
færdende.
Kalundborgtoget holdt endnu paa
Linjen. Saa kom et Gab, et uhygge
ligt Svælg, og vi ser Jernbanefolk,
Bønder og tilfældigt tilstedekommen
de Mennesker i travl Virksomhed paa
den en halv Snes Meter h øje Dæm
ning om Baarer og Redningsmateriel,
der er anbragt midt i Ruinerne af
Kalundborgtogets bageste Vogne.
Men K orsørtoget?
Ja, dybt nede ved Dæmningens
Fod ligger Lokom otivet med Hjulene
i V ejret og spredt over Markerne et
Kaos af splintrede og knuste Vogne.
Et Sted hober de sig op til et B jerg
af Jern og Træ, Aksler med Hjul,
der skyder sig op imellem Rester af
Bænke, D øre og de søndrede Dele af
Waggonernes Tag. Inde fra Ruin
hoben lyder de lemlæstede Menne
skers Jamren. . . .
—
Giv mig noget at drikke . . .
—
Vand, Vand . . .
—
Jeg dør
—
hjælp mig!
—
Aa hjælp mig dog . . . hjælp
mig . . .
Redningsmandskabet er kommet
til. Med Hakker og Spader graver
de Jorden væk under de Ulykkelige,
og varsomt trækkes de frem én for
én og lægges over paa Baarerne.
Ulykkens
Aarsag.
En skæbnesvanger
Fejltagelse
I Vigerslev Blokpost.
2.
Ekstra-Udgave,
2.
Nove
Straks da Ulyk
ken var sket, tog
Chefen for 1. Di
strikt, Distriktschef
Eir,
ud paa Linjen
for at faa opklaret
Aarsagen til Ulyk
ken. Det er allere
de lykkedes for Hr.
Eir
at finde Fej
len. Den skyldes
hverken Lokomo
tivførere eller Tog
førere. En Over
portør
Hansen,
som
havde Vagt i Vi
gerslev Blokpost,
har begaaet den
skæbnesvangre
Fejl, som koster
saa mange Menne
sker Liv og Før
lighed. Overportø
ren har ikke søgt at skjule sin For
syndelse, men ha straks uforbehol
dent fortalt, hvordan det gik til.
Po rtæ ren I B lokpos ten a fg ive r
F o rk la rin g .
Et Brandtog til Køge, hvortil det
var alarmeret, kom fra Godsbane-
gaarden og skulde for at komme ind
E
aa sit Spor til Køge skære Kalund-
orgtogets Spor. Derfor satte Over
portøren i Blokposten Stoppesignal,
og Brandtoget skulde blive holdende,
indtil Kalundborgtoget var passeret.
Da han nu saa, at Kalundborgtoget
standsede og begyndte at køre til
bage, vilde han gerne skaffe Brand
toget, som havde Hast, frem. Altsaa
maatte han sætte Signal
Fri Bane
for dette Tog. Men da Kalundborg
toget ikke var passeret Signalkontak
ten, kunde Udkørselssignalet ikke
hejses paa normal Vis. Overportøren
skulde da foretage en kunstig Æn
dring af Signalerne for at faa fri
Bane. I Skyndingen begik han en
Fejl. Han brugte Haandsvinget til
Brøndbyøstersignalet, som straks
viste fri Bane for Korsør-Ekspres-
sen. Han opdagede Fejlen, greb Te
lefonen til Vagten og raabte: Stands
Korsørtoget! Brøndbyøster hejste det
røde Signal, men for sent. Toget fo’r
af Sted forbi Signalet ad Sporet til
Vigerslev, og ingen menneskelig
Magt kunde hindre den frygtelige
Ulykke.
Overportøren skildres af Distrikts
chefen som en usædvanlig pligttro
og forstandig Mand.
228