225 / 258
1919
Dansk Kongeda tter vender h jem i Sorg
Lyngby Radio
aabnes for traadløse
Pressetelegrammer.
29. August.
I det summende Kor af traadløse
Meldinger, udsendt fra Stationer
Jorden over, har Danmark hidtil
været tavs. Endelig nu aabnes vor
første traadløse Forbindelse med
Udlandet, idet Lyngby Radio i Dag
tages i Brug for traadløs Trafik mel
lem England og begynder sin Virk
somhed med Modtagelsen af Presse
telegrammer fra de store euro
pæiske og amerikanske Stationer.
Den gamle Station, hvor
Vald.
Poulsen
skabte sin store Opfindelse,
afslutter dermed sin lange Forsøgs
periode.
Henriette Nimb død.
Frk.
Henriette Nimb,
den ældste af de to
Døtre, som har ført Nimbs Restaurant i Ti
voli videre, er afgaaet ved Døden under en
Rejse i Syden.
30. August.
For det store Publikum vil
Hen
riette Nimbs
Navn endnu en Gang
kalde paa Minderne fra de Virksom
heder, som hun med saa megen Dyg
tighed og Skønhed ledede gennem
en lang Aarrække — for den talrige
Vennekreds vil hendes Død betyde,
at et Hjerte, der i sin Trofasthed og
sin Omsorg var udholdende til det
sidste, er bristet. Selv paa sit smerte
fulde Dødsleje var hendes Tanker i
de faa, klare Øjeblikke knyttet til
Vennernes Ve og Vel. Hun glemte sit
eget og sine Lidelser for at ofre sig
for dem, hun hele Livet havde skæn
ket Godhed og Venskab.
Christian Houmark.
H en riette N im b .
Kejserinde
Dagmar
vender tilbage
til Danmark.
En stille, men
gribende Modtagelse
20. August.
Der var ikke no
get Arrangement,
da Kejserinde
Dag
mar
Kom hertil i
Gaar. Ingen Salut,
ingen Flagallé, in
gen Løbere og in
tet Æreskompagni.
Kejserinde
Dag
mar
havde ikke
ønsket det. Men
der blev dog en
Modtagelse,
som
den gamle Kejser
inde maaske aldrig
har faaet Mage til
i København, og
det er i alt Fald
ivet, at hun al
rig har gjort et
stærkere Indtryk
paa sine Omgivel-
ser.
Det blev Regn,
stærk Regn, og de
Kongelige
stod
sammen under de
faa Regnskærme,
der var at opdrive.
Kun Kongen blev
staaende uden at bryde sig om Reg
nen . . .
Fionia
kom netop til Syne.
Kong
Christian
gik hurtigt frem mod
den mægtige Skibsbov, der gled frem
mod Kajen, og svingende sin hvide
Hue mod det øverste Dæk, hvor en
lille, sortklædt Dame kom til Syne
ved Siden af Prins
Valdemar.
Det
var Kejserinde
Dagmar.
Uvilkaarligt blottede man Hovedet
til en første Hilsen. Alle, der var til
Stede, følte, at det var en usædvan
lig Fyrstemodtagelse, vidt forskellig
fra alle andre. Det var en af den
sære Verdenshistories store Person
ligheder, der her sejlede ind ved
den fredelige, københavnske Kaj, og
hvis man ikke følte noget ophøjet
ved at bivaane denne historiske Be
givenhed, kunde man i alt Fald ikke
undgaa at føle det menneskeligt rø
rende og betagende i det Billede, der
oprulledes for ens Øje paa denne
vaade Augustdag: Kongedatteren,
der for 50 Aar siden sejlede ud fra
den samme By, ud til en Magt og
Herlighed, som ingen borgerlig Fan
tasi kan udmale sig, og som nu ven
der tilbage, fattig og alene.
russiske K nkekejserinde
til K øb en h av n .
Efter at de Kongelige havde været
om Bord og hjerteligt budt Kejser
inde
Dagmar
velkommen, gik man i
Land. Kejserinden smilede og nik
kede glad, og nu fulgte Hurraer og
Leveraab. Paa ny smilede hun, og
da hun stod lige for os, kunde vi se,
at hun var den samme som for
mange Aar siden. Der udgaar en
mærkelig Magt fra Kejserinde
Dag
mar.
Proletariatet kan afsætte alle
Kejsere og Kejserinder, der bliver
dog alligevel en og anden
Majestæt
tilbage. Kejserinde
Dagmar
er en af
dem. . . . Hun er en lille, spinkel
Dame. Hendes Klædedragt er saa
enkel, at en dansk Borgerkone vil
kalde den tarvelig. Men hun er fra
Top til Taa Kejserinde.
Paa »Hvidøre« modtog Kejser
inden kort efter sin Ankomst Enke
dronningen til Te, medens Prins
Valdemar
blev til Middagstaffel. Det
lille Øresunds-Slot har faaet en dob
belt Vagt af Garden, som i Gaar
Eftermiddags besatte de røde Skil
derhuse.
K on gen m odtager den
ved A n kom sten
2 24