S_Københavnerliv_1912-1920

236 / 258

„Den erotiske Ham ster"
1920
Fru Thit Jensen vækker voldsom Forargelse
med sin nye Bog »Den erotiske Hamster«.
23. Januar.
Sjældent har en Bog herhjemme
vakt en saadan Storm af Forargelse,
som Fru Thit Jensen Fengers nylig
udkomne »Den erotiske Hamster«,
— den er allerede kommet i ti Op­
lag! I et Interview, som Fru Inger
Torrild har haft med Forfatterinden,
udtaler Fru Thit sig med sædvanlig
Aabenhed:
— Hvorfor jeg skrev den? Fordi
jeg maatte, og aldrig har jeg haft
bedre Samvittighed overfor et Ar­
bejde end dette. Faa kender deres
Land som jeg, der har gennemrejst
det paa kryds og tværs. De Til­
stande, der hersker, kan Landet som
Kulturland ikke være bekendt. Det
er ikke Usædeligheden, jeg mest
tænker paa, det er altid et vigende
Begreb — men hele Landets Moral
er saadan, at man forgæves spørger
om MenneskersÆresbegreber. Andre
Nationer er ikke saadan. Jeg vilde
have Bogen oversat i Amerika lige­
som mine tidligere, men fik det Svar
fra min Oversætter, at det kunde
slet ikke gaa. Ingen derovre vilde
tro, at saadanne Forhold kunde tri­ves, eller at Moralen stod saa lavt.
Jeg har rørt ved Folks daarlige
Samvittighed.
— Men herhjemme har Bogen jo
ogsaa vakt Forargelse.— Ja, siger Thit Jensen, og hele
hendes iltre, lille Person lyser af
Energi, men af helt andre Grunde.
Byen er blevet helt rasende ved at
se sig selv Ansigt til Ansigt. Jeg har
rørt ved deres daarlige Samvittig­
hed. Jeg har skrevet en Bog omPligt,
og saa ubegribeligt er dette Emne i
vor Tid, at der gaar Sensation i det.
»Det er en personlig Hævnakt«, har
Anmelderne raabt. Hvorfor holder
de sig ikke til det, de er kompetente
til at dømme om! Hvis de med kold
Værdighed havde skrevet, at det var
en daarlig Bog, der ikke var værd at
læse, saa havde de dødet den med
den Tavshed, som, efter Hylet at
dømme, var den eneste Maade at be­
handle den paa.
Hvis jeg havde skrevet om
en sød lille Mær.
Hvis jeg havde skrevet en Bog om
en sød lille Mær, der forfører én
Mand eller mange Mænd og und­
skyldt hende, og tilsidst ladet hende
dø af sjælfuld Tuberkulose, — saa
vilde hele Verden sige, at Bogen var
skrevet med Forstaaelse og Ømhed!
Lige siden Dumas skrev sin udøde­
lige Kameliadame, ser man op til
Elskerinden som Bepræsentant for
den store Kærlighed. Man ser ikke,
Den energiske Forfatterinde
Fru Thit Jensen Fenger
at det, der ligger bagved, er den
entreprenante Spekulation om Skils­
misse, fordi der nu engang er for
faa Mænd.
Men man maa skrive, som man
føler. Dybt inde i mig ligger Tran­
gen til at hjælpe og at faa Tingene
paa ret Køl. Det er maaske, fordi jeg,
som har levet min Barndom paa
Landet, har indsuget andre Billeder.
Fundamentet for mit Liv er min Mo­
der! Hun var Begyndelsen. Min Fa­
der voksede jeg mig til, nærede mig
aandeligt af, mens jeg voksede op,
men min Moders Syn lagde Linjenfor mit Arbejde! Min Moder tilhørte
Nyttemoralen, med en bagved lig­
gende Overbevisning om, at af Nyt­
ten kommer Lykken, aldrig omvendt.
Hele det Orkester af Pligt, Flid, Sam­
fundssamvittighed, hun spillede ind 1
min Sans, farvede min Sjæl til Dø­
den. Senere har jeg set, lært og for-
staaet. Jo mere, jeg gav ud, des
mere fik jeg ind. Skrev jeg om een
Skæbne, kom ti og fortalte mig de­
res. Thi det var altid Mænd, derdømte de troløse Hustruer, aldrig
Hustruer, der dømte den troløse
Mand. Derefter blev al offentlig Mo­
ral, og det har vel sat sine Mærker
selv paa de bedste Mænd.
Kvinden skal holde ud — og
aldrig lade sig skille!
Det eneste, Kvinder har at gøre, er
at holde ud. De maa ikke indvillige
i Skilsmisse. Det er den eneste Vej
tilbage til bedre Tilstande, selv om
det er Lidelse. Hjemmet maa være
en Fæstning, som in tet kan storme.
Det er den eneste Maade at gen-
oprejse og rehabilitere Respekten for
Ægteskabet hos den nye Generation.— Nej, man standser mig ikke
paa den Vej, jeg vil blive ved at
skrive derom. Jeg ejer en vis Vi­
sionsevne — jeg er altid kommen
en halv Snes Aar forud med mine
Anskuelser — saadan gik det ogsaa
med mine Foredrag om Humanitet
og Børneopdragelse. Ogsaa i dette
Tilfælde vil min Bog gaa som Pioner
forud for en almindelig Forstaaelse
af, at det stiler mod en Opløsning,
som maa standses. Naar Loven for­
byder Ægteskab mellem Søskende,
fordi det er skadeligt, saa bliver det
ikke gavnligere, at Søskende overalt
træffer hinanden under andre Navne,
udgaaet fra forskellige Hjem, og —
i god Tro — indgaar Ægteskab. . . .
Op med Femøren!
Fru Thit Jensens originale Forslag om en Af­
gift paa 5 Øre for hver Bog, der udlaanes fra
Bibliotekerne, har affødt et Andragende til
Rigsdagen om at faa lagt en lille Skat paa det
boglæsende, men ikke bogkøbende Publikum.
Forfatterforeningen har gjort et Forsøg med
Femøren som Afgift af enhver Bog, der blev
udlaant til Medlemmerne fra Foreningens eget
Bibliotek. Det siges, at der ad denne Vej ind­
kom femten Øre til Carl Gandrup, og det dæk­
ker jo ikke mere end Rundstykket til en saf­
tig Bøf. Til Gengæld vilde Tilfældet, at selve
Ideens Ophav, Fru Thit Jensen, kom i Besid­
delse af to Kroner og fem og halvtreds. Det
var »Den erotiske Hamster«, der fremkaldte
denne Hausse.
Et U ngdom sbillede af Fru Thit sammen med
en Veninde og hendes berøm te Broder,
Forfatteren Johs. V. Jensen.
235