237 / 258
/
En h i s to r i s k Dag: F reden und e r tegn e t !
P a r is 10. J a n u a r .
Fredsprotokollen af 1. November undertegnedes i Eftermiddag Kl. 4 paa Quai
d’Orsay i Udenrigsministeriets Kabinet af Ministerialdirektor v. Simson og Friherre
v. Lersner i Nærværelse af det øverste Raad.
Derefter overgav Clemenceau den skriftlige Stadfæstelse paa Nedsættelsen af
Skadeserstatningsfordringen for Scapa Flow.
Dermed er Freden traadt i Kraft.
Clemenceau erklærede, at han endnu i Aftes vilde underskrive Ordren til Hjem
sendelsen af de tyske Fanger.
1920
Freden og Sønderjylland.
De tyske Tropper drager bort.
10. Januar.
Paa det nærmeste 56 Aar er for
løbet, siden tyske Tropper besatte
Sønderjylland. I Dag drager de bort
igen, alle de højere Embedsmænd
følger med, og inden ti Dage, inden
Torsdag den 20. Januar, skal begge
Afstemningsomraaderne være fuldt
rømmet. Jo mørkere og uhyggeligere
mange Forhold har tegnet sig i den
forløbne Del af Vinteren, jo dybere
Slagskygger Verdensopløsningen har
kastet ind ogsaa over vort lille Land,
des større vil Glæden føles i Dåg.
Det er Oprejsningen for Nederlagets
Ulykke. Det er Befrielsens længe
ventede Dag.
Sorg i Berlin over Nederlaget.
Berlin, 10. Januar.
Med Undertegnelsen af Fredsbetin
gelserne og dermed den endelige Be
segling af Tysklands Sammenbrud,
er det tyske Folk grebet af Sorg og
Fortvivlelse. Chef - Redaktøren af
»Berliner Tageblatt« udtrykker den
almindelige Stemning i disse Ord:
—Det tyske Folk er dømt til livs
varigt Tvangsarbejde! Den frygte
ligste Fred afslutter den frygteligste
Krig. Men Verdenshistorien slutter
ikke med den Dag, Versailles-Freden
træder i Kraft.------
Folkenes Forbund.
Saasnart Freden i Eftermiddag er
traadt i Kraft, vil der blive truffet
Foranstaltninger til at sætte
Folke
nes Forbund
i Virksomhed. Pagten
for Folkenes Forbund danner jo
første Afsnit af Fredstraktaten.
Defranske Besættelsestropper
kom i Gaar til København.
10. Januar.
I Aftes stod det store franske
Krigsskib »La Marseillaise« ind i
Københavns Frihavn med Tricoloren
vajende fra Flagmasten. »La Mar
seillaise« medfører foruden sin 600
Mand store Besætning * ialt 600
franske Fodfolkssoldater, den første
Halvdel af de 1200 Franskmænd, der
udgør Frankrigs Besættelsestropper
under Afstemningen.
Og i Dag har det vrimlet med
franske Marinere og franske Infante
rister paa Københavns Gader, over
alt hilst med Begejstring som Bud
bringere om Genforeningen.
13.
Ogsaa de engelske.Besættelsestrop
per er nu ankommet, og baade de
engelske og franske Soldater har sat
deres festlige Præg paa Byen. I Gaar
fejredes Troppernes Officerer ved en
pompøs og hjertelig Festlighed paa
Glyptoteket, og i Dag afsejlede de til
Sønderjylland. I Frihavnen var der
Tusinder af Folk, som stod paa
Kajen og vinkede Farvel.
Holland nægter at
udlevere Eks-Kejseren!
2 4. J anua r.
I sin Svarnote paa de Allieredes
Henvendelse om den tidligere tyske
Kejsers Udlevering, udtaler den
nederlandske Regering, at den ikke
kan imødekomme disse Ønsker, idet
»Retten og den nationale Ære, som
det er en hellig Pligt at varetage,
sætter sig derimod. Det hollandske
Folk tør ikke forraade d e r e s Til
lid, der har betroet sig til dets frie
Institutioner.«
Det franske Krigsskib „L a M arseillaise” staar ud af Frihavnen
for at gaa til Sønderjylland med Besæ ttelsestropperne.
2 3 6