134 / 594
124
Data af Regentsens Bygningshistorie
nødvendigt. I alle Læseværelser indsattes Ventiler i Skor
stenene, faste Klæde- og Madskabe anbragtes i de fleste
Lejligheder, alle Trappegange bleve afpudsede, malede og
forsynede med Gibsdække under Lofterne.
1852 blev der foretaget en Hovedreparation ved Re
gentsens Uhr, hvortil der var beregnet en Udgift af
105 Rdr.
Foruden de almindelige Vedligeholdelsesarbejder blev
der i 1853 indsat et manglende Vindue i Rygningens Side
ud mod Kjøbmagergade, hvor man i tidligere Tid imod
Symetri og ydre Skønhed havde borttaget Vinduet og an
bragt to almindelige Fag Vinduer ovenover hinanden, en
ny Latrinbygning opførtes i Regentsprovstens Have, som
var overladt dertil. Endelig bleve Læseværelserne malede
og betrukne.
I 1854 blev der bygget et nyt Hus til Rrandredskaber,
Materialier, Sand m. m. i Regentsprovstens Have.
1856 blev Regentsbygningen malet udvendig paa Kry
stalgade-Siden.
1859 bortfaldt Ligbærerkontoret, idet Privilegiet
samme Aar overgik til Kommunen.
I Aaret 1862 foretoges nogle Hovedforandringer, da
Regentskirken blev ledig ved Universitetsbibliothekets
Henflytning i den for samme nyopførte Bygning, og de 2
mindre Værelser ved Porten, der tidligere vare brugte til
Ligbærerkontor, rømmedes. Efter Forslag af Regentsprov
sten bleve disse Værelser holdte til Afbenyttelse, naar der
ved Hovedreparationer skulde skaffes Plads til et Par
Alumner, eller naar ved en udbrudt Smitsot det paagæl
dende Værelse skulde udluftes og desinficeres og den Syges
Contubernal derfor havde maattet fraflytte det for nogen
Tid. Det ledige Regentslokale, der havde været benyttet af
Universitetets Bibliothek, blev delt i 2 Værelser — en
større Sal til Læsestue og en mindre foran til Conversa-
tions Stue, og Skillerummet mellem disse to Værelser blev
indrettet saaledes, at Salen kunde benyttes i hele sin