koner, solgte Fisken fra deres Stade, uagtet det alminde
lige Fisketorv laa ved Gammel Strand. Lige ud for Ho
tel Royal var der Holdeplads for Hyrekareter. Forhen
kgl. Livkusk Hans Jacobsen, der boede i Kancelliraad
Wielands Enkes Gaard, kendt under Navnet »Stenbukkens
Gaard«, paa Hjørnet af Store og Lille Færgestræde, havde
Privilegium paa at holde med Hyrevogne; han besørgede
ogsaa den agende Post mellem København og Hamborg
og modtog »Rejsende Cavaliers i Herberg«. Rejsende, der
foretrak Sørejsen til Tyskland, kunde af Skipper Hans
Terkel blive befordret til Lybæk. »De Herrer Negocianter
og Passagiers havde blot at melde sig hos ham ved gam
mel Strand ligefor Hav-Fruen«1) .
Det var et broget Liv, der rørte sig langs Stranden.
Gadesælgere med deres drævende Raab, Amagerkoner i
hollandske Dragter, ædru og fulde Søfolk, der søgte ned i
Kældermændenes Ølstuer for at slukke Tørsten. Tak t
faste Aareslag hørtes paa Kanalen fra Kadre jernes Joller,
der bragte Varer ud til de Skibe, der laa opankrede paa
Strømmen. Der var en Duft af Fisk og Tjære, og ud
over det ganske Kvarter tonede, Morgen og Aften, Set.
Nicolajs dybe Malmklokker.
Midt i det larmende Byliv blev man ogsaa mindet
om Døden. De Lig, der fandtes i Kanalen, blev oplagt i
en Bod ved Siden af Vejerhuset ved GI. Strand. Den 20.
Marts 1752 besværer Fru Kammerherreinde Plessen sig
over den »incomoditet, der bliver hende tilføjet, ved at
alle de i Canalen, som befindes døde, bliver oplagte lige
ud for hendes Sovekammer, hun henstiller derfor til Hr.
Etatsraad Torm2), om han dertil kunde udfinde et andet
/
Nogle Bidrag til Hotel Royals Historie
177
*) I denne Tidsperiode benævnedes GI. Strand og Ved Stranden
under et. Hav-Fruen, et Værtshus, i Folkemunde kaldet Meerviven
(Meerweib) laa paa Hjørnet af Stranden og Størrestræde (Holmens
Kanal).
2) Politimester 1731—61.




