208 / 594
198
Nogle Bidrag til Hôtel Royals Historie
lyske Filosof Schleiermacher paa Hôtel Royal og førte
lange Samtaler
0111
religiøse Materier med den berømte
Lærde1).
I Hennenbergs Tid var de to Gavtyve, der i Hôtel
du Nord bedrog Vexellerer Henriques for et stort Penge
beløb, taget ind i »Royal«, og det fortælles, at man der
var bleven opmærksom paa deres mærkelige Opførsel2).
Ved et Møde paa Hôtel Royal holdt den bekendte
Kvækerinde Elisabeth Fry 1841 et Foredrag om Fan
gers Behandling, der førte til vort Arrestvæsens Forbed
ring3), og i Efteraaret 1845 gav Jenny Lind en Festmid
dag for alle dem, der havde vist hende Venlighed, ved
hvilken hun blandt andet overrakte Bournonville et Sølv
bæger med Indskrift: »Til Balletmester B., der har vist
sig som en Fader for mig i Danmark, mit andet Fædre
land«. Hertil svarede B., »at nu vilde alle Danske gærne
være hans Børn, for at blive Broder til Jenny Lind«, hvor
efter hun leende udnævnte H. C. Andersen til »Broder«
som En for alle, og drak Broderskaal med ham4) .
Hennenbergs Enke styrede Hôtel Royal, til hun
1 1
.
Maj 1844 døde, 85 Aar gammel. Hun var født i Altona
og tilhørte den reformerte Menighed. Hendes Søn af før
ste Ægteskab,
Poul Edouard Lôbel,
hannoveransk Kon
sul i Helsingør, blev da Ejer af Gaarden. Den 13. Juni
1846 blev der meddelt ham i Overensstemmelse med aller
højeste Confirmations-Bevilling af 26. Marts 1845 Borger
skab som Gæstgiver. Han var fritaget for borgerlig og
militair Tjeneste og havde ifølge vedkommende Øvrig
heds Attest af
1 1
. Februar 1845 opsagt sit forhen hafte
Borgerskab som Skibsklarerer og Grosserer i Helsingør.
’) H. Martensen: Af m it Levned, I, pag. 68. Kbhn. 1882.
2) Se dette Tidsskrift I Bd., S. 237. (H. Trier: Et Stortyveri
København 1836.)
3) Villads Christensen: Kjøbenhavn 1840—57, S. 222.
4) H. C. Andersen: »Mit Livs Eventyr«, Kbhn. 1859, S. 312.