Familien de Conincks Ejendomme i Bredgade
og
St. Kongensgade
265
Da Ramée har bygget Frederikslund for Fr. de Co
ninck, ligger det jo nær at antage, at han ogsaa var hans
Architekt, da de to Huse i St. Kongensgade blev opført,
især da en Analyse af Fagaderne peger i samme Retning.
Et ganske afgørende Bevis kan ikke føres; der var jo ogsaa
andre Architekter paa den Tid end Harsdorff og Ramée,
og flere af dem havde i Jardins Skole tilegnet sig, hvad
man kaldte en »ædel Simplicitet«; men saa vidt man
kender deres Værker, er der ingen, som arbejder med
saa simple architektoniske Midler som Ramée. Saa
meget er vist, at skal der vælges mellem Harsdorff og
Ramée, maa Afgørelsen falde ud til Fordel for den sidste.
Efterskrift. Ifølge Københavns Vejviser skal Fr. de
Coninck 1793—1801 have boet i Matr. Nr. 207 (nu 191),
hvilket vilde være Gade Nr. 31 i Bredgade. Dersom dette
er rigtigt, og der ikke foreligger en Forveksling med
Matr. Nr. 209, maa man antage, at Fr. de Coninck i disse
Aar har udlejet Nr. 43 og 45 i Bredgade, eller at de har
været optagne af Forretningens Kontorer og Lagre. Først
i 1802 opføres Fr. de Coninck som boende i 209 C. D., alt-
saa i Nr. 45 i Bredgade og Nr. 72 i St. Kongensgade. Sam
mesteds boede Agent Jean de Coninck. Kontorerne var
i Bredgade, men det er muligt, at Fr. de Coninck havde
Privatbolig i St. Kongensgade. Agent Jean de Coninck
døde 1807. I dette og de følgende Aar nævnes foruden
Etatsraad Fr. de Coninck som Beboere af 209 C. D. hol
landsk Handels-Commissair L. K. T. de C., batavisk Han-
dels-Commissair Carl Fr. de C. og Marineløjtnant Louis
de C., af hvilke de to sidste var Fr. de Conincks Sønner.
tanea III i Raadstuearkivet. Fra Aug. Hennings Breve stammer det
meste af, hvad man ved om Ramée. Fr. de Coninck har efterladt
en paa fransk skreven Selvbiografi, hvoraf Hr. Paul Hennings har
meddelt en Oversættelse i Personalhist. Tidsskr. 3. Række III; men
den indeholder ingen Oplysninger om de af ham opførte Bygninger.
Slægtens Stamtavle har Hr. Hennings meddelt i »Personalhistoriske
Samlinger« I.




