HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

»som i den nedrige og jevne Grund letteligen kunde naaes,

og vare midt i forrige Seculo 500 private foruden 12 of

fentlige«. Og saa var Forholdet i Virkeligheden dette,

at i Pontoppidans egen Tid var der endnu paa det nær

meste 500 private Brønde med g o d t Drikkevand. Lige

ledes tager Pontoppidan fejl, naar han skriver, at Grun

den i Almindelighed var nedrig og jevn, thi, som det

senere vil ses, maatte der mange Steder graves dybt efter

Vand. Nyerup1) skriver: »Desuden var der i gamle Dage

adskillige Brønde i Byen, som siden tildels ved ikke at

bruges ere forfaldne og fordærvede.«

Carl Bruun2) siger om Tiden omkring 1760, at man

klagede over det udefra kommende Vand, men »Vandet

i Byens Brønde, hvoraf der var over 500, var i Reglen

ikke bedre«. O. Nielsen3) omtaler nærmest kun det ind

ledede Vand.

Man skulde dog mene, at Tanken om en Belejring

af Byen i det 17. og 18. Aarhundrede maatte føre man

gen en af Indbyggerne til det nærliggende Spørgsmaal:

Hvor skal Byen faa Drikkevand fra? Fjenden vilde

strax lukke af for Vandet fra Damhussø, Emdrupsø o. 1.,

og Sortedamssø og Peblingesø kunde Fjenden lettelig

tømme, enten gennem det gamle Afløb til Øresund eller

ved Gennemstikning af Dæmningen mellem Peblingesø

og St. Jørgenssø, hvis Niveauforskel i det 18. Aarhun

drede var

Fod. Sidstnævnte Sø kunde vel ikke helt

tømmes ud, da dens Bund laa meget lavt, men dens Vand

var b rak t dengang og ikke brugelig til Drikkevand.

Det var Overvejelser af denne Art, der 1769 bragte

Guvernøren i Kjøbenhavn, Generalløjtnant Ahlefeldt4),

’) Beskrivelse over Kjøbenhavn. (Kbh. J800). S. 105 f., 48111'.

2) Kjøbenhavn III. S. 201.

3) Kjøbenhavns Hist. og Beskr. VI S. 377 f.

4) Conrad Vilhelm Greve Ahlefeldt. 1708—1791, Overkrigssekre

tær m. m.

Lidt

Kjøbenhavns Brønde

ældre

Tid

267