351 / 594
»Sorte Christians Krog« og »Fredensborg Hauge«
341
gens Tværgade, da »Sorte Christians Have« begyndte at
synge paa sit sidste Vers, thi Øksen laa allerede ved Roden
af den gamle Haves Træer.
Efter Ildebranden i 1795 skænkede Kong Christian
VII s. A. den 11. September Byen en Strækning af Rosen
borg Have, ca. 89 Alen i Bredden og 627 Alen i Længden,
for at der paa dette Stykke Jord kunde anlægges en haardt
tiltrængt Gade mellem Gotersgade og Sølvgade. Ved An
læggelsen af denne nye Gade ophører Dronningens Tvær
gade at være en lukket Gade; den faar nu Forbindelse
med den nye.
To Aar efter at Kongen har skænket Byen Grundstyk
ket, begynder man at afstikke den nye Gade. Sjælen i
dette Gadeanlæg var Stadskonduktøren Jørgen Henrik
Rawert, hvem København for en stor Del skylder det
Præg og det Udseende, som Byen fik efter Branden 1795.
Salget af Grundene tog imidlertid først sin Begyndelse
Aar 1800. Rawert opførte selv og boede i Nr. 26 og 28,
medens hans tro Følgesvend ved adskillige andre af
Byens Byggeforetagender, Oberst, Stadshauptmand og
Tømmermester A. Hallander, opførte Nr. 20, 22 og 24. Af
andre Bygherrer skal nævnes: Rawerts Svoger, Komman
dør Krieger (Nr. 30), Kaptajn og Murmester Quist1) (Nr.
6 samt Nr. 10— 18 inkl.) og Murmester Blom (Nr. 36
og 38).
I »Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn« Nr. 74 for 1806
siges der om Gaden: »Som et Bevis paa, med hvilken Hu r
tighed man nu omstunder bygger, kan følgende tiene. I
Prindsessegaden2) er nu allerede 23 tildels prægtige Byg
ninger færdige, hvoraf de 16 ere Gaarde og de 7 Huse.
0 I hvis Lysthave i Frederiksberg Allé (hvor nu Vesterbros
Postkontor er) Ledafiguren fra »Københavns Vartegn« efter dettes
Nedbrydning blev opstillet.
2) Det synes, som om Gaden i Begyndelsen i daglig Tale er
bleven kaldt Prinsessegade.