74 / 594
64
En forglemt Grav
fattige, for hvem han ofrede sit Liv, og hvem han elskede
saa højt, at han vilde begraves som en af dem og imel
lem dem.
Men nu hans jordiske Levninger. E r den Tanke
virkelig aldrig opstaaet hos nogen Myndighed, at disse
burde findes, hvor hans Gravsten staar? Eller har man
ment, at han ogsaa i den Retning skulde dele Skæbne
med de fattige? Nu ligger hans Ben under en Automobil-
garage, og naar Tidens Fylde en Gang kommer, vil de
formodentlig blive vejret for alle Vinde. Læser man de
Ord, der kom til at staa paa den paa hans Kiste hin
8
.
Juli 1813 nedlagte Plade, forekommer det mig at være
en krank Skæbne, der er bleven hans Minde til Del1).
*) Foruden de i Afhandlingen nævnte Kilder er til Rrug ved
dette Arbejde benyttet Sag Nr. A. 35. 12/98 i Københavns Magistrats
3. Afdeling.