102 / 235
TIDEN FRA
1846
TIL
1862
1 0 1
vitterligt, at disse Fabriker i Nødens Stund kom Brond-
anstalten i Rosenborg Have særdeles til Hjælp og (!)
som dens Direktion maa kunne bevidne, saa kan der
heller ikke fra den humane Side hvile nogen Skygge
paa Fabrikerne. Hvad den i Jylland oprettede For
ening til at drive raa Jorder angaar, og som netop har
vundet Deres Majestæts Rentekammers Understøttelse,
vil Deres Majestæt allernaadigst bemærke, at det var
Fredens Mølles Fabriker, der først her i Landet ind
førte Bruget af kunstige Gjødninger, og tusinde og tu
sinde Tønder Land i Danmark ere frugtbringende netop
ved den Hjælp, de have ydet.«
Owen sætter ikke sit Lys under en Skjæppe, og det
er vel just det, der lader ham vinde Sejer. Men — helt
og altid vandt han dog ikke. Hans Ansøgning gik ud
paa Stempelfrihed for saavel Aktiernes Udstedelse som
senere Transport. Men kun det Første opnaaedes, og
i en anden Sag, Sporgsmaalet om Fabrikbygningernes
Fritagelse for Bygningsafgift, opnaaede han slet Intet.
En Ansøgning om at faa en tidligere bevilget, temporær
Fritagelse fornyet blev afslaaet. Paa sædvanlig Vis be
tragtede han dog ikke denne Afgjorelse som endelig.
Fra Fredens Mølles Fabriker i Forening med Drewsen
& Sonner, L. P. Holmblad, Jacob Holm & Sonner og
H. L. Danchell fremkom der nu (d. e. i Juli 1846) et
Andragende til Stænderforsamlingen i Roskilde om at
faa Forordningen af 1. Oktober 1802 om Afgift af Ejen
domme forandret. Det var absolut uretfærdigt, hedder
det, at denne Forordning i § 36 fordrede Bygningsafgift
af Fabriker paa Landet, medens den i § 35 fuldstæn
dig fritager Agerbrugets Bygninger for denne Afgift.