106 / 235
TIDEN FRA
1846
TIL
1862
105
dog ikke paa lignende Maade. Owen, der, som vi have
hørt, i 1840 havde indført Asfalt her, vilde ogsaa foje
en Asfaltindustri til Fabrikernes Virksomhed. Baade i
1846 og 1847 tilbød han Kjøbenhavns Magistrat at be
lægge Byens Fortove med Asfalt, men man havde ikke
Tillid til det tilbudte Materiale, hvad der særlig frem-
gaar af en længere Erklæring fra Kjøbenhavns Brolæg-
ningskommission i 1847. Asfaltindustrien maatte op
gives, og saaledes skete det ogsaa med Kradsuldfabri-
kationen. Den stansedes i 1849.
Forsaavidt specialiserede man sig altsaa, og ved
Siden af Cementen, Olien og Sæben blev det Svovlsyre-
og Gjødningstilvirkningen, der tog Interessen. Men her
staa vi jo ogsaa overfor en gammel Kjærlighed.
I det ovenfor nævnte Manuskript til en offentlig
Redegjorelse for den Uret, Toldloven af 1838 formentlig
begik imod ham, skriver Owen efter at have omtalt sin
vellykkede Bengjødningsindustri: »Da jeg af de store
Partier Ben, jeg forbrugte, letteligen kunde tilvirke Am
monium, satte jeg hermed i Forbindelse Fabrikationen
af en Del vigtige kemiske Produkter, hvorved dette
kunde benyttes, navnlig Svovlsyre, Saltsyre, Soda, Sal
miak og kulsurt Ammonium, lutter Gjenstande, der
aldrig tilforn vare blevne tilvirkede her i Landet. Til
den Ende rejste jeg til Paris, medbragte derfra en kyn
dig Fabrikmester og anskaffede saa kostbare Redskaber,
at da den kemiske Fabrik i Aaret 1834 traadte i Virk
somhed, henved 100,000 Rbd. vare emploierede i mit
Etablissement, hvortil jeg senere endnu har fojet en
meget omfattende Tilvirkning af Skedevand, Benfedt,
haard Sæbe og kunstig Gjødning i meget store Partier.«