110 / 235
TIDEN FRA
1846
TIL
1862
109
dens Mølle maatte søge et Laan i Nationalbanken. Den
søgte 35,000 Rd., men maatte nojes med 22,000 Rd.
Dens Forlegenhed var dog kun forbigaaende. Sex Uger
efter var Laanet tilbagebetalt, og paa den aarlige Gene
ralforsamling kort efter kunde Joseph Owen, der ved
denne Lejlighed havde lagt et stort personligt Lod i
Vægtskaalen, triumferende meddele, at Aaret havde
været saa godt, at det vilde have givet 19 Procent i
Udbytte, ,hvis Krisen ikke var indtruffen. Nu kom
Aaret kun til at give 12 Procent! Krisens Virkninger
vare dog selvfølgeligt ikke overstaaede med denne lille
Nedgang; de vare langt dybere. Omsætningen i 1858
dalede ganske væsentlig. Fra 400,000 Rd. i 1857 gik
den ned til 260,000 Rd., den skulde altsaa paany op
arbejdes, hvad da ogsaa lykkedes. I 1859 steg den til
328,300 Rd., i 1860 til 346,800 Rd. og i 1861, som oven
for nævnt, til 380,500 Rd.
Under en saadan Kamp og fremadskridende Væxt
er det forstaaeligt, at Aktieselskabet stadig behøvede
Kapital. Hvad det derfor hurtigt lagde Beslag paa, var
de 800 Aktier, som ved Startningen i 1846 blev holdt
tilbage som en Reservefond. De blev i 1850 tilbudt de
tidligere Aktionærer til Pari, og disse 40,000 Rd. tegne
des strax, bl. A. tog Grev F. Knuth til Knuthenborg ikke
mindre end 250 af disse Aktier. Men selvfølgelig behøve
des der endnu mere Kapital til de efterhaanden nød
vendige store Udvidelser. I 1856 optoges da et 5 Pro
cents Prioritetslaan paa 50,000 Rd.; der udstedtes 100
Obligationer å 500 Rd. Og paa Generalforsamlingen i
Marts 1858 bemyndigedes Bestyrelsen til at udstede for
100,000 Rd. i
6
Procents Preferenceaktier å 200 Rd.,