104
TIDEN FRA
1846
TIL
1862
netop nu stærkt, og støttedes paa mange Maader just
af Fredens Mølles Fabriker, der allerede i 1847 optraadte
ganske imponerende.
Rawert fortæller, at de i det nævnte Aar tilvirkede
250.000 Pd. Svovlsyre, 15,000 Pd. Skedevand, 1000 Pd.
Saltsyre, 150 Pd. rygende Salpetersyre, 70,000 Pd. Ben
kul, 5000 Pd. Benfedt, 2000 Tdr. Romersk Cement, 5000
Pd. Kradsuld, 400 Tdr. Bengjødning, 26,000 Tdr. Patent-
Gjødning, 25,000 Pd. haard Sæbe, 1500 Tdr. gron Sæbe,
150.000 Pd. Linolie, 9000 Pd. Hampeolie, 130,000 Pd.
Rapsolie, 1600 Skpd. Linkager, 625 Skpd. Rapskager og
700 Lpd. Oliemel. Særlig nævner han desuden Fabri
kernes Oliemølle som den storste i Danmark; i 24
Timer pressede den med 5 Presser c. 60 Tdr. Frø, men
den blev ogsaa just i det nævnte Aar indrettet til at
drives ved Damp.
Her blev arbejdet. 1846 byggede Tscherning et Spor
(en Jernbane) i Fabrikernes Gaard, 1851 gjorde man
Forsøg med en ny Metode at koge gron Sæbe paa, og
i 1859 afløstes Benknusemaskinen af et Dampapparat,
i hvilket Benene kogtes til Gelee. Den i 1846 paabe
gyndte Cementtilvirkning gik ud paa at fremstille en
saakaldet Romersk-Cement, men da man mente, at den
engelske Portland-Cement var bedre, indhentede Fr.
Owen i 1850 Oplysninger om den i England, og en en
gelsk Mester blev senere hidkaldt. Der blev gjort For
søg paa Forsøg, men saa havde Fabrikerne ogsaa den
Tilfredsstillelse, at daværende Major Ernst, der forestod
Anlæget af Kjøbenhavns Søbefæstning, i 1861 erklærede
deres Portland-Cement for lige saa god som den uden
landske og gjorde ikke ringe Bestillinger. Alt lykkedes