23 / 398
16
Udlændighedens Afslutning
Artiklen, om hvad der havde staaet imod mig i den Avis
og hvad i den, om hvad A. og B. og C. og D. havde sagt
om den, hvor forbitret E. og hvor rasende F. havde været
— indtil det Hele gik af Kog som en Pot Mælk.
Treu tog mig med til det arkæologiske Selskabs aarlige
Winckelmannsfest, der fejredes i Anledning af den store
Kunstelskers Fødselsdag den 9. December. Jeg havde saa
megen Kærlighed til Winckelmann fra mit første Studenter-
aar, at jeg gerne deltog i Festen. Der blev holdt Taler af
Curtius, Treu, Conze og flere. Arveprinsen af Meiningen,
den russiske Gesandt, Samleren Hr. Saburof og Ministeren
Gossier var tilstede. Treu’s Foredrag om det olympiske
Zeustempels Metoper var særligt godt.
Jeg havde i denne Tid to Arbejder for: en Studie over
Brødrene Goncourt og en større Afhandling om Schack
Staffeldt, hvilken F. L. Liebenberg, hvem jeg ugerne neg-
tede noget, havde bedet mig om til en ny Udgave af Staf-
feldts Digte.
11
.
I Midten af December modtog jeg fra Henrik Ibsen
Gengangere,
som satte mig i stærk Sindsbevægelse; Stykket
syntes mig dramatisk svagt, men indgød mig Beundring for
Digterens Mod og Genialitet.
Det behandlede Arvelighedstanken i digterisk Form,
fremstillede paa Grundlag af den Determinisme, der fore
løbig er den moderne Videnskabs sidste Ord i Sagen,
Barnets gennemgaaende Bestemthed ved Forfædrene, og
gav denne Opfattelse en Baggrund af stemnings- og tanke
vækkende Art ved at henpege paa Bevarelsen af nedarvede
Følelser (og derigennem af Dogmer), hvis oprindelige Livs
betingelser er uddøde og vegne for andre, med hvilke disse