21 / 398
14
Udlændighedens Afslutning
Misstemning, der et Øjeblik havde indsneget sig. Min For
sonlighed indbragte mig endnu mere Bifald end min Ubøje-
iighed; det er altid den, som slaar an i Danmark.
Den Aften blev vistnok det danske Studentersamfund
stiftet. Det var de unge Mænd, som den 5. November 1881
udvandrede fra Studenterforeningen, der i det følgende Aar
oprettede dette Forbund, der i Aarenes Løb har stiftet
megen Gavn.
9.
Fra Olaf Skavlan modtog jeg en Anmodning om ogsaa
i Kristiania at tale om de to store norske Digtere, og da
jeg betænkte mig, fulgte gentagne Telegrammer. Jeg rejste
da derop.
Selve Rejsen var en Kæde af Uheld og Kedsommelig
heder; saa langsomt gik den. Der gaves dengang ikke H u r
tigtog. Den første Nat tilbragtes i Falkoping, den anden
Nat i Charlottenberg. Jeg ankom nogle Timer før jeg skulde
tale.
I faa Dage saa jeg hele min norske Bekendtskabskres
igen og glædede mig paany ved Kristiania Gæstfrihed. Olaf
Skavlan og hans Frue, Alexander Kiellands Søster, indbød
mig straks den første Dag. Der var i d en 'æ ld re Mands
og den unge Kvindes Væsen en sammenstemt Finhed, som
bevægede og tiltalte. Olaf Skavlan var en fremragende be
gavet og kundskabsrig Mand, som ikke overkom at udføre
alle de Planer, han lagde*). Hans altfor aarvaagne Selvkritik
forhindrede den Selvfølelse, han ingenlunde manglede, i at
gøre sig kraftigt gældende udadtil. Men det Dæmpede, der
var over ham som over Den, der manglede Modet til at
*) Samlede Skrifter III 411.