15 / 83
8
I den Tid grasserede Hekseprocesserne i Ribe, og han deltog i Fo r
hørene over de ulykkelige Ofre og fulgte et af disse, en Kvinde,
til Baalet
Sine lykkeligste Aar tilbragte han i R ibe i fortrolig Om gang
med Historikeren Anders Søfrinsen Vedel, P. Hegelund m. fl.,
baaret oppe af Byens
indflydelsesrigeste
Fam ilier, til hvilke han var
knyttet ved nære Slægtskabshaand.
Meget imod sit eget og sin Menigheds Ønske blev han i 1587
valgt
til
Biskop over Fyens Stift. Bo rgm ester og R aad indgav
Ansøgning om at beholde den
afholdte Præ st, men Kongen sta d
fæstede Valget, og 1588 blev han ordineret i S t. Knud s K irke i Odense
af sit Søskendebarn, Biskop Hans Laugesen i Ribe.
Biskop Velle
ju s
førte en
V isitatsbog, som blev trykt i
1858,
og
han giver heri et smukt Vidnesbyrd om den N idkæ rhed, hvormed
han omfattede sin B ispegern ing, og giver gode B id rag til Bely sn ing
af de kirkelige Forhold paa Fyen i hans Tid. Han p a a sa a nøje, at
Kirkerne holdtes i ordentlig
Stand, og førte flittig til B o g s, hvad
han iagttog i Præstegaardene, tog sig af Præ sternes Vel, og, hvor
det var muligt, lod han Embederne g a a i Arv, saaledes a t en ny
P ræ st
blev
gift
med
Formandens Enke eller Datter.
1594 fonrettede han Vielsen ved et Bryllup paa Nakkebølle,
hvor Christian IV var Gæst. 1596 deltog han i Kongen s Kroning.
Den 30. Oktbr. 1566 havde han ægtet
Karen Baggesdattcr,
født
1548, død 1615, Datter
af
den
rige Raadmand
Bagge Jensen
i Ribe,
født 1511, død 1578, og Hustru
Cecilie Pedersdatter,
der var D at
ter af
Peder
Ib sen og Hustru
Anna
i Ribe.
•Jacob Madsen Vellejus havde i sit Æ g teskab 18 Børn, hvoriblandt:
4 .
lla d s Ja c o b sen (Mathias Jacob sen s), født 24. Ju li 1569 i Ribe,
død 15. Maj 1636. E fter at være bleven Student besøgte han T y sk
land, England, Frankrig og Italien og naaede helt ned til Sicilien.
Datidens Rejsemaade var sammenlignet med Nutidens yderst
besværlig og langsom, thi Landeveje, som vi nu har dem, fandtes saa
godt som ikke, og Vognene var tunge og umagelige, ligesom Overfald
af den Tids mange løse Eksistenser heller ikke var udelukket.
De unge Mennesker slog sig derfor saa vidt muligt sammen
og rejste flere i Følge. N aar de ikke har kunnet benytte Sejlskibe,
har de jo kun haft Valget imellem at tilbagelæ gge de lange og daar-
lige Veje enten til Fods eller til Hest eller, naar det kom højt, at leje
en \ ogn fra By til By. Enkelte Beretninger oplyser, at de jæ vn lig
maatte overnatte paa Halm eller Hø paa et Loft eller i en Stald,
og Levemaaden i Landsbykroerne har formodentlig væ ret yderst
tarvelig.