31 / 83
24
beholdt Apoteket til sin Død 1701, da det overtoges af Sønnen
Christian.
B e g g e
Ægtefæller ligger begravet i Frue Kirke.
De havde 14 Børn, hvoraf dog kun
8
overlevede Forældrene,
deraf foruden ovennævnte Christian,
2 0
.
Christopher M ed erik F ried en reich , døbt 26. Decbr. 1669,
begravet 20. August 1726, Præst i Carlslunde og Carlstrup Menig
heder paa Sjælland, derefter ved Budolfi Kirke i Aalborg og Stifts
provst, gift 2. Decbr. 1696 med Cathrine Gertrud L a n g e lo , født
1659, død 11. April 1701. Han var blandt de reddede ved Opera-
husets Brand i København 1689, hvor saa mange Mennesker, hørende
til Landets mest ansete Familier, indebrændte.
Dette Ægtepar havde en Datter og to Sønner, hvoraf den ene
var Provst Johs. C. Friedenreich i Stege (Nr. 21).
I Aalborg Stiftsbibliotek findes en af Brødrene Julius, Johannes,
Daniel, Christian og Peter Fridenreich forfattet
„Lyckynskning til vor kiereste Broder den m eget Hæderlige ogHøylærde
Mand, Magister Christopher Diederic Friedenreich, med hansA llerkiereste Brud
Edel-Dydige Mademoisselle Catharina Gertrud Langeloe Paa Deris Æ ris og Bryl
lups Høytid den 2 Decembries Anno 1696 i København“,
der slutter saaledes:
„ S a a er ba %rine bin ben $orbi[fe ©ubinbe
©ør IThtfa, ijenbté 9toe§ et noffom fanb befinbe,
ben tier [jetter ftiH og falber inb nteb ©ørt:
©ub ffaane nteb fin 9Jlanb bet ©pepl for 9ipmpf)er§ $ tø n ,
©or ©rober figne ©ub nteb ^iereft,
og © øn :
©iø
$ orn oel paa ® in Soe, ©in ^ ru g t neb Sangeloe".
2 1
.
Johannes Christophersen F r ied en reich , døbt 4. Marts 1699,
død 27. Juni 1759, Provst i Stege, gift 7. Oktbr. 1727 med Maren
(roiske, født 1700, død 1. August 1780.
Ifølge „Kirkehistoriske Samlinger“, udgivet af H. F. Rørdam,
4. Række,
6
. Bind, Side
1 1 1
, blev
„Magister Johannes Friedenreich den 17. April 1743, hidtil Sognepræst i
Asminderød og Grønholt, kaldet til Præst og Provst i Stege. Hans Befordring
fra Asminderød synes at skyldes den Omstændighed, at Christian VI. i Anledning
af en Tvist mellem Sognepræsten og Kapellanen ved Fredensborg Slotskapel,
Erik Lemming, gerne vilde have Friedenreich forflyttet. Muligvis har den sidste
heller ikke tilfredsstillet Kongens og Hofpræst Bluhmes Smag, som Ordets For
kynder. Friedenreich synes derimod at have staaet i et venskabeligt Forhold til
Biskop Hersleb. Ligesom denne havde han vistnok oprindelig tilhørt den pieti
stiske Retning, men havde, som det ogsaa var Tilfæ ldet med Biskoppen, i Tidens
Løb taget kendelig Afstand fra denne Retning. Som Udøver af Lovens Bestem
melse! om Anvendelsen af Kirkens Disciplin, viste Friedenreich oftere en Adfærd,
der maaske kan have haft Medhold i Lovens Bogstav, men hvorved han dog
næppe har virket til Guds Riges Fremme, men vel til at udsaa en Hob Had og