255 / 589
Brobygning ved Mummark. Brohovedet ved Alssund.
17
Vinde og kun a t ligge en god Milsvei fra Sønderborg; men dens Beliggenhed
havde den Mangel, a t man fra Dybbølbjerg og Broager kunde holde Regnskab
med ethvert F artø i, der løb til eller fra Broen. De ved Fynshav og Mummark
værende Anlægsbroer bleve derfor rekognoscerede af Kapitain D r e y e r , og det
paalagdes Færgeeierne a t sætte dem i brugbar Stand. D ette Paalæg har dog neppe
været tilstrækkeligt ved Mummark, da Prem ierlieutenant J ø r g e n s e n den 3die
Juni sendtes dertil for a t bygge en hel ny Bro, som det var bleven foreslaaet ai K ap i
tain D r e y e r . Med Benyttelse af den gamle Bro som Stilladsbro byggedes en 290'
lang Pælebro ud til 1 0 'Dybde ved dagligt Vande og anbragtes 2 Fortøiningspæle.
D et var med en trykket Stemning, a t Hæren efter det tabte Slag ved
Slesvig og især efter Paniken i Flensborg, opgivende Sundeved, gik over til
Als. D et var derfor, som om en befriende Luftning gik hen over Hæren, da
den om Form iddagen den 6te Mai igjen satte Foden paa Sundeveds Grund
for at fuldføre og forstærke det tidligere omtalte, foran Skibsbroen paabegyndte,
nordre Brohoved. A lt forenede sig ogsaa for a t give et festligt P ræg til Dagens
Arbeide, der dannede Indledningen til Begivenheder, som altid ville indtage
en smuk P lads i Danm arks Krigshistorie. 2det Jægerkorps blev sat over i
Færger, Baade og Pramm e som Dækningstropper for xArbeiderne, der fulgte
umiddelbart efter, og som under Major L u n d i n g s egen Ledelse bestode af
400 Mand af 6te Bataillon og af Sapeurer. Imod Forventning udviklede der
sig ingen alvorlig Kamp, men der var dog en næsten uafbrudt Tirailleurild ;
Briggen Merkurius laa udfor S lottet med Bredsiden til og Udkig i Merset og
fik ogsaa Leilighed til a t give et P a r glatte Lag, ligesom ogsaa Bombekano
nerne fra B atteriern e af og til lode deres dybe Røst høre, naar der viste
sig samlede F jender paa denne Side af Bjerget. P a a den ualmindelig smukke
Sommerdag dannede de Kæmpende og Arbeiderne i den skjønne Egn et saa
smukt og livligt, m ilitairt Billede, a t enhver Deltager vil bevare det i kjær
Erindring. Selve Dagens Gjerning bestod deri, a t Kapitain E r n s t afbrændte
et Teglværk, omhuggede nogle af de Træer og sløifede et P a r af de Hegn,
som mest maskerede Ilden fra Batterierne paa Als. Prem ierlieutenanterne
J ø r g e n s e n , P e t e r s e n og B r u m m e r begyndte a t forstærke Brohovedet ved
at fordybe Graven og gjøre Brystværnet høiere og tykkere.
E fter den 6te Mai blev der i den her omtalte Tidsperiode arbeidet
omtrent daglig paa Brohovedets Forstærkning, Udvidelse m. m. De væsent
ligste A rbeider vare følgende : man stræbte først a t give det paabegyndte B ro
hoved et almindeligt Feltværks Tværsnit og et lille Glaci, hvorefter man
forstærkede det med Hindringsmidler, Smaapæle paa Gravbunden og Ulvegrave
med Smaapæle imellem foran Graven; Værkets Strube lukkedes med Forhug
og sikredes yderligere ved Forsvarspalissaderinger i Forlængelserne af Flankerne
ud i Vandet og ved et Blokhus paa den flade Fo rstrand op imod den steile Skrænt.
Dette første, af danske Ingenieurer byggede Blokhus forvoldte adskillige Vanske
ligheder, inden det ved stærke Afstivninger lykkedes at faa det til at staa
sikkert. Senere forsynedes Brystværnene med Skydeskaar ved Hjælp af lave
Skandsekurve, en for hver 21/ 2'.
Den 15de Mai, da det nordlige Brohoved var færdigt, blev der i 600
3