—
113
-
vilde blive meget byrdefulde for Frislagterne, hvis Formue og Lejlighed
ikke satte dem i Stand til daglig at bringe Kød til Torvet. Gennemførte
man Laugets Ønsker, maatte mange af Frislagterne opgive deres Næring,
og dette vilde kun blive til Fordel for Laugsslagterne, men ikke for
nogen anden. Kongen bifaldt derefter kun det første Punkt.
Ved Plakat af 11. September 1813 var det paalagt Slagterne til
enhver Tid at have Oksekød til Salgs. Slagterne ønskede dette Paalæg,
om ikke helt hævet, saa dog indskrænket til at gælde fra 1. November
til ultimo Marts, samt, at den fastsatte Straf for Overtrædelse, nemlig
Borgerskabets Fortabelse, maatte reduceres til en Mulkt. Da Kancelliet
udtalte, at da Oksekød ikke om Sommeren efterspurgtes i nogen betyde-
ligere Grad, løb Slagterne, naar det var dem paalagt at have saadant i
Boderne, Fare for, at det fordærvedes, og saaledes lide Tab, modifice
redes Plakatens Paabud saaledes, at Slagterne fik Pligt til at være
forsynede med Oksekød Mandag, Onsdag og Lørdag i Juni, Juli og
August Maaneder, hvorhos de ikke kunde drages til Ansvar, hvis de
kunde godtgøre, at de paa disse Dage havde været saaledes forsynede
med Oksekød, at enhver havde kunnet faa, hvad han vilde, inden Kl.
10 Formiddag. Aaret efter erklærede Kancelliet paa Forespørgsel fra
Magistraten, at Straffen for ikke at have opfyldt disse Forpligtelser,
skulde være den samme, som gjaldt for Overtrædelse af Taksten.
Endelig i 1826 skete den store Begivenhed, at Kødtaksten blev
ophævet. Foranledningen hertil blev givet i et Andragende fra en Land
mand til Landhusholdningsselskabet, der bragte Sagen videre til Kan
celliet. Det gjordes i Andragendet gældende, at Kødtaksten ikke blot
var unyttig, men ogsaa virkede skadeligt, idet Slagterne, der var
bundne til at sælge til forud bestemte Priser, var tvungne til at købe
ringere Varer, fordi Handelen med det bedre Kvæg ikke kunde svare
Regning, og det gik altsaa i sidste Instans kun ud over Forbrugerne.
Andrageren saa i, at Flæsket, der ikke var undergivet nogen Takst, og
som tidligere havde været dyrere end Oksekød, nu var billigere end
dette, et Bevis paa Kødtakstens Unytte, og han anførte endvidere, at
Kødpriserne ikke steg i Slagtetiden, naar Kødtaksten var sat ud af
Kraft. Endelig hævdede han, at Kødtaksten var til stor Skade for
Landmændene, idet disse ikke kunde opføde første Klasses Kvæg, da
der ingen Afsætning var herfor. Landhusholdningsselskabet tog sig
med stor Varme af Sagen og henviste til, at en Landmand, der tidligere
havde boet i Holsten og drevet stor Studehandel paa Hamborg og nu
15