— 122 —
Gang paa Amtmandens Modstand, men da Magistraten i 1758 tog
Sagen op paany, faldt der en kongelig Resolution, hvorved de Grunde,
der laa paa den sydlige Side af Gamle Kongevej, mellem nuværende
Bagerstræde og Værnedamsvej, indlemmedes i København.
I Aaret 1789 skete der en Begivenhed, der fik ret store Følger for
Slagterlauget og som yderligere indsnævrede dets Rettigheder. Anled
ningen gaves af Lauget selv, idet Politiet ved en af Lauget begæret
Inkvisitionsforretning havde eftersøgt Personer, der ved deres Handel
fornærmede Lauget, og anholdt 16 saadanne, dels fra Byen, dels fra
Landet, der paa Torvet havde udbudt en Del ferskt Flæsk, nogle Rygge
og Hoveder samt to Lammefjerdinger til Salgs. Politimesteren dømte
femten af de anholdte til hver at bøde 3 Rdl. 2 M. til Børnehuset, og
Varerne konfiskeredes til Fordel for denne Stiftelse. Den sekstende, en
Frislagter Juul, slap med Bøden. Det var ikke mindre end 147 Sider
Flæsk, der konfiskeredes ved denne Lejlighed. Børnehuset forbrugte
selv 22 Sider, medens Resten solgtes ved Auktion. Men Politimesteren
indberettede Sagen og beklagede, at han havde været nødt til at dømme
efter Lovens Ord og i Medfør af Slagterlaugets Artikler af 1681 § 3
samt Forordningen af 9. Marts 1690, uagtet der efter hans Opfattelse
forelaa adskillige formildende Omstændigheder. Saaledes anførte han,
at det var saa længe siden, at Lauget havde paatalt, at Salg som det
paaklagede fandt Sted, at Bønder og andre mente sig sikrede mod
Straf. Herefter resolverede Kongen, at Bøderne skulde eftergives de
straffede, der tillige fik de konfiskerede Varers Værdi udbetalt, men i
Stedet maatte betale 1 Rdl. hver til Politikassen. Men yderligere frem
kom der nu 8. Januar 1790 et Reskript, hvorved det tillodes enhver
Bonde eller udenbys Mand at indbringe sundt Svinekød, saavel ferskt
som saltet, til Byens Axeltorv og der sælge det, dog ikke i mindre Par
tier end i halve Sider, samt desuden Hoveder, Fødder og Ryg. Reskrip
tet henviste til, at Svineslagterne havde holdt deres Varer i saa høj
Pris, at Byens fattige Indvaanere havde været nødsagede til at købe
Flæsk paa Torvet, hvor det kunde faas til billigere Priser, navnlig i
saadanne Aar, hvor der var Overflod paa Olden.
Reskriptet af 1790 og Plakaten af 22. Juni 1808 gav reelt set
Slagternæringen fri. Der var nu kun meget lidt tilbage af Lau
gets Privilegier, medens derimod ingen af dets Pligter var ophævede.
I Stænderforsamlingen 1835— 36 forsøgte Slagterne endnu en Gang
at blive fri for det, ganske vist lovlige, men derfor lige ubehagelige,