KøbenhavnsSlagterlaug

— 182 —

anstaltninger er taget i Brug, og Byen kan med Stolthed pege paa

disse store, moderne Virksomheder. For Slagterne er Fordelene, udover

den at være i Stand til at byde Kunderne fint behandlede Varer, kun

mindre. Produktionsomkostningerne er stegne med Beløb, som dog

ikke altid kan lægges paa Varen, og Skylden for højere Priser er Kun

den nu en Gang tilbøjelig til at lægge paa Sælgeren uden at skænke

dennes Udgifter nogen Tanke. Men ogsaa en betydelig Indflydelse paa

selve Haandværkets Udøvelse har Flæskehallen haft. Den har med

ført, at Slagterne i stigende Grad køber deres Varer i Flæskehallen, i

FRA FLÆSKEHALLEN.

»færdigsyet« Stand, som det siges. Indkøbet af Slagtekvæg er gaaet i

stærkere Grad over til en gros-Slagterne, der lader Kreaturerne slagte

og sælger dem i Flæskehallen.

Trods det at Slagterne selv havde Svinehold, var F l æ s k e h a n -

d e l e n , som i Begyndelsen af dette Afsnit omtalt, i Tiden omkring Aar-

hundredets Begyndelse ganske gledet Slagterne af Hænde og overtaget

af Høkerne. Paa Laugsmødet i December 1887 opfordrede Oldermanden

Laugsmestrene til atter at tage Flæskehandelen op, og disse fulgte

Opfordringen. Selvom dette ikke skete i mere udstrakt Grad, var det

dog nok til, at Høkerne protesterede, og paa et Bestyrelsesmøde i

September 1899 forelaa der en Skrivelse fra »Høkernes faglige For

ening«, der meddelte, at Foreningen paa en Generalforsamling havde