KøbenhavnsSlagterlaug

—

187

—

Hornkvæg, Faar og Geder maatte kun udføres, saafremt de var led

sagede af en af Kødkontoret udstedt Udførselsattest. Kødkontoret sor

terede direkte under et af Landbrugets Organisationer nedsat Udvalg,

der, under Hensyntagen til saavel Markedsprisen for Kød som til Hjem

memarkedets Krav, skulde fastsætte Størrelsen af en Afgift pr. kg

levende Vægt. Af denne Afgift, der maatte udredes for at opnaa Ud

førselstilladelse, skulde der afgives et saa stort Beløb til Slagterne, at

disse kunde sælge Kød paa Hjemmemarkedet til en Detailpris, der sva

rede til en en gros-Pris af 1 Kr. 70 Øre. Begæret fra det sydlige Ud

land efter dansk Kød var meget stort, og danske Kreatureksportører

havde gyldne Tider. Ogsaa for Kvægavlen var Tiden god, omend

Knapheden paa Foderstoffer og Forbud mod Opfodring af Sæd truede

med at lægge store Hindringer i Vejen for en fortsat Kvægavl. Alle

rede i Maj 1915 havde Slagterlauget andraget Regeringen om at ned

lægge Forbud mod Udførsel af levende Kreaturer med mindst fire

brede Tænder, men alle Henvendelser, saavel skriftlige som personlige,

var frugtesløse. Landboforeningerne stillede sig afvisende, og Rege

ringen svarede, at den vilde afvente Resultatet af den Kreaturtælling,

der skulde finde Sted i samme Maaned. Kreaturpriserne vedblev imid

lertid at stige og naaede i Efteraaret 1915 op paa foruroligende Højder,

uagtet Tilførslerne til Kvægtorvet var kolossale. Torsdag den 30. Sep

tember var der saaledes tilført ikke mindre end 4482 Stkr. Kreaturer,

og dog kunde Slagterne ikke faa deres Forbrug dækket, idet Opkøbere

saavel fra Indland som fra Udland raserede Torvet. Paa et Laugs-

møde 4. Oktober 1915 vedtog Slagterlauget en Resolution, der krævede

Forbud mod Udførsel af levende Kreaturer med Kalvetænder, Tyre

undtagne, og af drægtige Kvier og Køer samt slagtet Kød af saadanne.

I Resolutionen paapegede Lauget den Fare, som Landets Kvægavl løb

ved den stærke Udførsel, idet Besætningerne og derigennem Tillæget

kunde formindskes saa stærkt, at der kunde opstaa Kreaturmangel og

deraf følgende Mangel paa Smør og Mælk.

At Laugets Frygt ikke var ugrundet, ser man ved Sammenligning

af de to Kreaturtællinger, der fandt Sted i 1914 og i 1918, umiddelbart

før Krigens Udbrud og umiddelbart før dens Afslutning. 1 1914 havde

Danmark 2 462 862 Stkr. Hornkvæg og i 1918 2 123 722 Stkr. Denne

Nedgang paa 349 140 Stkr. var vel ikke i og for sig foruroligende, men

ses den paa Baggrund af Nedgangen i Svinebesætningen, faar den en

langt større Betydning. I 1914 havde Landet 2 496 686 Stkr. Svin, men