188 / 215
I
Et Spørgsmaal, der optog Lauget stærkt i et Tidsrum af denne
Periode, var det Indpas, som de i disse Aar opdukkende Forbrugsfor
eninger gjorde dets Interessenter i Næringen. Første Gang Spørgs-
maalet rejstes, var paa en Laugsforsamling i 1886, da samtlige 74 til
stedeværende Laugsmestre forpligtede sig til ikke at handle med For
brugsforeninger. Denne Deklaration holdtes i Kraft i 25 Aar, da det
paa Laugsforsamlingen i December 1911 vedtoges at hæve den og
overlade til Laugsmedlemmerne hver især, om de vilde staa i For
bindelse med Forbrugsforeninger. Det vilde føre for vidt her at kom
me ind paa de mange Detailler i hele denne Strid, der førtes ikke blot
mod »Forbrugsforeningen for Embeds- og Bestillingsmænd samt Læ
ger«, »Frejr« og flere andre, men vi skal blot pege paa, at saa sent som
i 1925 rejstes der indenfor Handelsstanden en Opinion mod Brugsfor
eningerne, der viser, at Slagterlaugets Optræden imod Foreningerne
har været velbegrundet. Lauget har Æren af omtrent 40 Aar tidligere
at have taget dette Spørgsmaal op, men den Gang stod det alene og
magtede ikke at føre Sagen igennem.
Kampen mod F u s k e r e var i dette Tidsrum, da Næringen var
frigivet, indskrænket i nogen Grad, idet der kun kunde skrides ind mod
Personer, der solgte Kød uden at have Borgerskab, eller saadanne, der
overtraadte dette. Da saaledes i 1866 to Personer havde taget Stade
ved Nikolaj Kirke og solgte Kød derfra, opfordrede Lauget dem til at
løse Borgerskab, og først nogen Tid efter, da det viste sig, at de sad
Opfordringen overhørig, meldte Lauget dem til Politiet. Aaret efter
klagede Lauget over en Høker, der solgte ferskt Lammekød, men Kla
gen blev afvist med den Motivering, at Høkeren havde Detailhandler
borgerskab og altsaa maatte anses for berettiget til at sælge Lamme
kød. Dette var jo ganske i Modstrid med Raadstueplakaten af 12. Juni
1858, men først da Lauget indgik med Klage til Sundhedskommissionen,
fik Høkeren Tilhold om at opgive sin Handel med Lammekød. Det var
i Reglen Høkerne, der gjorde Indpas i Slagternæringen, ret naturligt,
idet det var disses Branche, der laa Næringen nærmest. I 1873 fandt
Lauget sig atter foranlediget til at klage, ikke blot herover, men ogsaa
over den Handel med Kød, der foregik fra de Dampskibe, der kom fra
Jylland, samt i Byens Gæstgivergaarde. I 1885 vedtog Lauget at lønne
en Mand, der skulde assistere Oldermanden med at paagribe Fuskere,
men det er vistnok tvivlsomt, om det hjalp noget. Paa Laugsmødet i
Oktober 1887 var Fuskeriet atter paa Tale, og der drøftedes forskellige
24
— 185 —