65 / 274
NOGLE TAL
TIL BELYSNING AF KIRKESAGENS VÆKST.
Af HARALD WESTERGAARD.
I
Aaret 1880 taltes i København og Frederiksberg inden
for det nuværende Omraade, altsaa iberegnet de senere
tilkomne Distrikter (Sundbyerne, Valby og Brønshøj), men
uden Hellerup, Søborg Distrikt og Vanløse, alt i alt 278,000
Mennesker. Udenfor Folkekirken stod dog c. 7,000 Men
nesker. Til kirkelig Betjening af denne Folkemængde stod
14 Kirker og 40 Præster; heri er dog ikke medregnet de
tyske Kirker, Stiftelseskirker og Slotskirken, ligesom der
ikke er taget Hensyn til Fængsels- og Hospitalspræster.
Der var saaledes c. 6,800 Mennesker indenfor Folkekirken
til hver Præst og 19,000 til hver Kirke. Endnu ugunsti
gere var Stillingen 10 Aar senere. Folketællingen udviser
nu 382,000 Mennesker, indenfor Folkekirken stod vel c.
371,000 Mennesker. Antallet af Kirker var vel vokset
noget; det var steget til 18, iberegnet den lille Bethlehems-
kirke, og Kirken i Classens Boliger, og der var nu en Skare
af 49 Præster; men det forslog ikke overfor en Tilvækst
af 100,000; Resultatet var 21,000 Mennesker til hver Kirke
og 7,600 til hver Præst. Og hvor uregelmæssig Fordelin
gen var, viser alene den Kendsgerning, at Johannes Sogn
i 1885 havde c. 70,000 Indbyggere, og at det selv efter Ud
skillelsen af Helligkors Sogn (med dets 26,000) i 1890 var
paa 63,000, medens Matthæus Sogn talte 55,000 Indbyggere.
Saaledes stod Sagerne, da Udvalget for Kirkesagens
Fremme traadte ud i Livet.
Byen har siden da været i stadig Vækst, skønt Tilvæk
sten ikke har været saa enorm som i Firserne. I 1901
var Befolkningen indenfor Folkekirken steget til c. 464,000,
men der var gjort et stort Arbejde for at forsyne Byen
med Kirker og Præster. Nu var Antallet af Kirker, stadig