68 / 274
VORE KIRKEBYGNINGER.
Af CHR. SEIDELIN .
D
e t
vil vist være rigtigst at sige, at man med Hensyn
til Stedet for de nye Kirkers Beliggenhed ikke havde
noget fast Princip at gaa efter i Begyndelsen. Sognene var
jo store nok til, at de alle trængte ikke til én, men til
mange nye Kirker. St. Johannes Sogn havde i 1889 c.
76,000 Indbyggere, St. Matthæus c. 55,000, Frederiksberg
Sogn c. 49,000 og St. Stefans 34,000. Man lagde da Kirkerne
der, hvor man kunde komme frem , hvor en Kirkegrund
var at faa til Købs eller maaske som Gave, hvor en Komité
dannede sig for at opføre en ny Kirke o. s. v. Jeg skal
nævne Aarstallene for, hvornaar nogle af de store Sogne
fik nye Kirker opført, St. Johannes saaledes i 1889, 1890,
1892, 1901 og 1905, St. Stefans Sogn, der atter selv var ud
skilt fra St. Johannes, men tidligere end i den Periode, vi
her omtaler, i 1895, 1902, 1908, 1910 og i 1914, St. Jacobs
Sogn, der ligesaa forinden var udskilt fra St. Johannes, i
1896, 1903, 1905 og 1914. Eller gaar vi til Vesterbro med
det mægtige St. Matthæus Sogn, finder vi her nye Kirker
opførte i Aarene 1894, 1898, 1900, 1901, 1908 og 1909.
(St. Mariæ Kirkesal, indviet i 1898, afløstes i 1908 og 1909
af Elias- og Maria Kirker). Frederiksberg Sogn, der om
fattede hele Frederiksberg, fik nye Kirker i 1897 (St. Lukas
Kirke som Afløser af Bedesalen paa Chr. Winthersvej fra
1893), 1898, 1902, 1905, 1908 og 1911.
Siden hen, da de overmægtig store Sogne ofte var bievne
delte*), kunde man med Hensyn til nye Kirkers Beliggenhed
end mere tage Hensyn til de Sogne, der endnu var for store.
Endnu er der jo et foruroligende Antal Sogne — mere
end Halvdelen, der har over 10,000 Beboere, den Grændse,
*) D et o p rin d elig e St. Jo h a n n e s Sogn fra 1861 b e sta a r n u af 19 Sogne og
1 D istrik t m ed ialt 20 K irker.