73 / 274
62
indvies til Kirkebrug med Døbefont, Alter og Prædikestol.
Naar de øvrige Penge derefter er samlede, hvilket vel ofte
først vil ske, naar Menigheden har vokset sig saa stor, at
den ved Gudstjenesten om Søndagen ikke mere kan rummes
i Kirkesalen, opføres selve Kirkebygningen som Regel saa-
ledes, at Menighedshusets store Sal kan sættes i Forbindelse
med Kirkerummet.
Fordelene herved ere aabenhare: Man faar forholdsvis
hurtig en Kirke opført i det nye stærkt opvoksende Kvarter,
tilstrækkelig stor i de første Aar, og samtidig har man
Lokaler til det stadig tiltagende Menighedsarbejde: Bibel
kredse, Søndagsskole, Ungdomsarbejde, Blaa Kors o. s. v.
Med Arbejdets Vækst vokser ogsaa Offervilligheden, og en
skønne Dag staar Kirken fuldt færdig, og
da
ha r man de
Menighedslokaler, som nu slet ikke kan undværes, og det
tilmed i udvidet Grad, idet den Sal, som før benyttedes
til Kirkelokale, nu helt og fuldt kan anvendes til Brug for
Menighedsarbejdet.
Det første Menighedshus af denne Art fik vi i 1911, da
Timotheus Kirke i Valby blev indviet; siden fulgte i Decem
ber 1914 Luther- og Anna Kirkerne paa samme Maade,
og i vore Jubilæumsdage i Oktober i Aar haaber vi lige
ledes at faa Kirken paa Islands Brygge indviet saaledes.
At vi er standset ved denne Form for Midlertidigheden
hænger atter sammen med en særlig Udvikling indenfor
Kirkefolket. I Kirkesagens første Dage tænkte man kun
paa at skaffe Rum til Gudstjenesten, idet man haahede
at faa Tilladelse til at bruge selve Kirkerummet til
Menig
hedslokale.
Dette Haab gik dog kun delvis i Opfyldelse.
Bethlehems Kirke fra 1889, Nazaret og Gethsemane Kirker
fra 1892 og 94 var uden brugbare Sakristier til Menigheds
møder. Siden ændredes dette, idet Nazaret Kirke fik op
ført et rummeligt Sakristi, og i Gethsemane Kirke toges en
Del af Kirkerummet ind til Sakristi. Kapernaums Kirke
fra 1895 fik heller ingen Menighedslokaler, og den fattige