75 / 274
64
Menighedsarbejdet og derefter Kirken, nemlig i de Menig
hedshuse med indviet Kirkesal, som vi nu opfører.
Man maa med største Glæde se paa denne Udvikling,
der er en Frugt af Kaldet til Menighedens læge Medlemmer
om at tage et Arbejde op i Herrens Vingaard; de kom,
tog Arbejdet op og kræver nu i Herrens Hus Plads for
dette; thi her staar vi ved en af Livsnerverne ikke blot i
den københavnske Kirkesag, men i selve Guds Kirke. Jo
mere Kirken forandrer sig fra at bestaa af en prædikende
og adm inistrerende Præst samt en Flok stumme Tilhørere
til at bestaa af en Kreds arbejdende Menighedssamfunds-
medlemmer, der med Præsten som aandelig Leder er sig
deres Pligt til Arbejde bevidst, og som knyttes sammen i
Kærligheden til det fælles Arbejde, men som derfor ogsaa
kræver Ret til at være og at høres, desto mere opnaar den
at blive »Menigheden, som Dødsrigets Porte ikke skal faa
Overliaand over«.
Ønsket om de smaa, midlertidige Kirker har naturligvis
kun kunnet opfyldes, saa vidt som Kirkefondets Indflydelse
naaede; Kirkefondet selv har kun to Gange opført en varig
Stenkirke., nemlig St. Lukas Kirke i 1897 til en Pris af c.
77,000 Kr. — den ejes ikke af Kirkefondet — og Kingos
Kirke i 1910, hvortil anvendtes en Del af Herredsfoged
Erichsens Legat paa 72,000 Kr. — Kirkens bogførte Værdi
er 100,717 Kr.
I Tilknytning til Kirkefondet har »Foreningen til Op
førelse af smaa Kirker i København« opført tre Kirker,
der var fuldt færdige fra Indvielsesdagen, nemlig Natha-
naels, Frihavns og Davids.
Som Regel har der været dannet en Komité, hver Gang
en ny Kirke ha r skullet bygges, og det ha r da beroet paa
dennes Vilje og Evne, hvor kostbar Kirken skulde blive,
idet Kirkefondet i de Tilfælde, hvor dette efter Indvielsen
skulde være Ejer af Kirken, væsentligst ha r nøjedes med
at indtage Raadgiverens Stilling. Den dyreste Kirke, vi