KøbenhavnsKirkesag

uanseelige, midlertidige Kirker trængte haardt til paa en

udvortes Maade at markere, at de var bestemt til noget

mere end at være »Stalde«, »Hundehuller« eller hvilke

Navne, den københavnske Vittighed nu gav dem. Særlig

i Gethsemane og i Fredens Menigheder følte man et Tryk

i saa Henseende saa stærkt, at det gav sig Udslag i, at en

Indsamling indenfor selve Menigheden paa begge Steder

blev sat i Gang til Tilvejebringelsen af et Taarn. Se paa Bil-

L utherkirken.

ledet af Fredens Kirke (S. 65) og prøv saa i Tanken at fjærne

Taarnet! De Penge maa vist alligevel siges at være godt

anvendte. Af samme Grund fik de to senest opførte Ivoko-

litkirker, Aldersro og Filips Kirkerne, hver sit lille Taarn,

der har kostet c. 2000 Kr. extra, hvorimod den første

mangler det. Siden Nathanaels Kirke har alle de senere

tilkomne Kirkefonds-Kirker haft Taarn, med Undtagelse

af den nævnte Kokolitkirke — Blaagaards — og saa natur

ligvis de kirkeindviede Menighedshuse.