83 / 274
72
med glade Ansigter, rakte hverandre Haanden og ønskede
glædelig Jul. Det var min første Forudfølelse af et Menig
hedsliv. Et andet Lyspunkt var det, da jeg i 1850 besøgte
Provst
H
e i b e r g
i Kerteminde.
I
Mørkningen satte
d e n
ældste Datter, 16 Aar gammel, min senere Hustru, sig til
Klaveret og istemte en Salme, saa satte Fader og Moder
sig i Sofaen, og 'de syv andre Børn samledes om Klaveret.
Alle stemte i med. Jeg var dybt bevæget over dette første
Bekendtskab med et kristent Familieliv.
F ra mit Universitetsliv mindes jeg
M
a r t e n s e n
(til 1854)
med stor Taknemmelighed. Hans aandsbaarne Foredrag,
der var Udtryk for en overbevisningstro Personlighed,
nedlagde mange Spirer i Hjertet, der ogsaa opvarmedes
ved hans Fremdragen af og Kærlighed til Mystikerne.
Udenfor Studierne og Universitetet bidrog — maaske til
manges Forundring — især det kongelige Theaters Frem
stilling af
H
o l b e r g
og
S
h a k e s p e a r e
(og mange andre) til,
at jeg gennem den levende og naturtro Fremstilling lærte
Menneskehjærtet at kende; ligesom jeg af Kunsthistorikeren
H
ø y e n s
sjælfulde og veltalende Fremstilling af Tider og
Mennesker lærte »at tale«, det vil sige, at lægge min Sjæl
ind i Talen, saaledes, at Tilhørerne kom til at lytte. Han
var nemlig utvivlsomt den største Taler, Danmark har ejet
i forrige Aarhundrede.
Den første Præst i København, der begyndte en ny
Prædikemaade — naar bortses fra
G
r u n d t v i g
,
hvis Kreds
var temmelig eksklusiv — var
B
l æ d e l
.
Skønt
B
l æ d e l s
Foredrag var monotont og stift ligesom
hans Optræden, gik det dybt i Hjærtet, fordi det kom fra
Hjærtet og baade var evangelisk og havde personlig Adresse.
Han blev manges »Sjælesørger«.
F
r i m o d t
,
min samtidige,
var hans Discipel, idet han og tiere andre — hvortil jeg
dog ikke hørte — jævnlig kom sammen til Møder hos
B
l æ d e l
og lærte af ham.
Aanden fra 48 havde ogsaa sin Betydning for Kirken.