86 / 274
75
min Bethesda Tale, gaa til en Sognepræst og bede ham
om at faa Lov til at være Præst i en »Blok« i hans Sogn
— jeg tænkte paa en F irkant mellem Adelgade og Borger
gade — og der være Præst, for hvem jeg kunde samle
ved at gaa fra Hus til Hus — samle dem i de store Gaarde
eller der faa bygget et Træhus; (da jeg sagde det i Bethesda,
raabte en af Forsamlingen til mig: »Det er ikke tilladt at
bygge af Træ i København«). Efter en lille Tids Forløb
vilde jeg saa sige til dem, at nu maatte de underholde
mig, jeg havde ikke andet at leve af. Jeg var vis paa
ikke at komme til at sulte.
Kort før Bethesdamødet udtalte jeg dette Ønske til en
Veninde i København, men sagde tillige, at det nu vilde
være umuligt for mig at realisere det, da mine Kræfter
allerede svigtede til en saa stor Opgave. Det var tillige
en Hindring, at min gamle Moder levede og var i Hus
hos mig. Da nu Bethesdamødet kom, tænkte jeg slet ikke
paa at tage Ordet. Jeg havde maattet afslaa
S
k a t
B
ø r d am s
Bøn om at indlede en Forhandling om Religionsunder
visningen i Skolerne og skulde, for at samle Kræfter, faa
Dage efter rejse til et Badested og Sanatorium i Norge.
Paa Mødet indledede saa
S
c h e p e l e r n
Æmnet: De køben
havnske Kirkeforhold; men alt imedens han talte og ud
viklede, hvad han havde gjort for at hjælpe paa de svære
Forhold i Trinitatis Sogn — han omtalte her Menigheds
plejen, som han var den første, der havde iværksat —
blev det mig mere og mere k lart, at jeg ikke burde tie,
men eftertrykkeligt sige, at alt, hvad han havde omtalt og
hvad der saaledes blev gjort, var fuldstændigt utilstrække
ligt til at fremskaffe bedre Tilstande, og at der maatte
tages fat paa en anden Maade for at skaffe nogenlunde
sunde kirkelige Forhold, hvor Præst og Menighed kunde
arbejde i Forening med hinanden. Jeg holdt saa min lille
Tale, og min Ven
S
c h o u s b o e
,
Dirigenten, truede mig, da
jeg havde talt i 10 Minutter, saa jeg vovede ikke at for