87 / 274
76
længe den ud over et Kvarter. Naar jeg i Talen, hvis
Indhold jeg tør forudsætte bekendt, sagde, at København
mindst maatte have 50 Sogne, hvad den jo til min Glæde
nu har faaet, saa fremkom Tallet for mig ved en hastig
Beregning af, at København dengang havde c. 300,000
Mennesker, og jeg i mit eget Sogn havde fundet, at allerede
6000 Mennesker var for meget til et Sogn. Naar min Tale
fængede hos de unge Piger, og de begyndte at indsamle til
smaa Kirker, som jeg særligt havde lagt Vægt paa, saa kom
det mig dog ganske uventet og forekom mig at være en
Opgave, der slet ikke laa for dem, saa jeg endog fraraadede
en ung Veninde at indtræde i Bestyrelsen. Jeg var færdig
og havde givet mit lille Bidrag til Københavns Kirkesag.
Vorherre forstod at finde de Veje og Midler, jeg ikke
kendte, til at faa Sagen sat i Gang.
Jeg ha r nu søgt at vise, hvorledes mit Forslag om de
kirkelige Forhold i København fremkom som en Følge af
min egen Udvikling og Livsførelse. Det maa maaske til
Slutning være mig tilladt at paapege en anden medvirkende
Faktor. Mange undrede sig over, at jeg turde fremkomme
med Forslag af en saa radikal Natur, der betydede en hel
Omvæltning af de kjøbenhavnske Kirkeforhold. Men jeg
har ved Siden af min Præstegerning sat tre større Fore
tagender i Gang i mit Liv, og i dem alle har jeg an
vendt den radikale Methode, og denne Badikalisme hæn
ger sammen med mit Temperament og min hele Maade
at tage mit Livsarbejde paa. Jeg har altid afskyet alle
halve Forholdsregler, der sinker og skader den Sag, man
arbejder for, og naar jeg ha r faaet den Overbevisning, at
Gud lagde et Arbejde hen til mig, saa ha r jeg søgt at
arbejde med al Kraft paa at naa det Maal, der var sat mig.
Da jeg kom til Odense som Skoleinspektør, bestod det
offentlige Skolevæsen af lutter elendige Smaaskoler uden
Plan og Sammenslutning. Min Plan, som jeg fik gennem
ført, var, at slaa dem alle i Stykker og saa opbygge en