KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

69 / 274

58
som man har ment, at man foreløbig bør blive staaende ved
som normerende for et Sogns Størrelse.
Men nu selve K irkebygningerne! Ja, her var Princippet
det at bygge billigt; naar Trangen til Kirker var saa stor
som i Kirkesagens første Dage, havde man principielt ikke
Raad til at opføre kostbare Kirker. Men Billighedens
Princip førte os atter ind paa Midlertidighedens Princip:
vi bad vore Venner paa Landet 0111 at skaffe os Penge til
D en n ed rev n e G etsem ane K irke.
de midlertidige Kirker, saa kunde Københavnerne selv
opføre de varige og mere kostbare Stenkirker, om de
ønskede saadanne. Naar bortses fra den første Kirke, som
vel i Tiden ligger foran de 25 Aar, idet den indviedes i
1889, men som alligevel regnes med til Kirkefondets Kirker,
nemlig Betlilehemskirken, var de næste Kirker af midler­
tidig Art; i 1892 kom Nazaret Kirke, helt a f Jærn — den
er nu nedlagt, i 1894 Gethsemane Kirke, opført af Jærn-
stillads med Halvstens Mur — den nedrives nu i disse
Dage, da dette skrives. Disse Kirkers Modtagelighed over­
for Kulde og Frost var dog saa stor, at man ikke vovede