11 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Latrinen køres bort. Latrinen
blev øst op af latringruberne
og hældt over i en vogn.
Først omkring midten af
1800-tallet begyndte man
gradvist at gå over til tønder.
1
forsynede springvandene og fik vand fra de såkaldte
springdamme. Denne form for vandforsyning havde
eksisteret i århundreder og var trods udbedringer
fuldstændig utilstrækkelig ved indgangen til det 19.
århundrede. På det tidspunkt voksede byen i et sådant
omfang, at de snærende volde i 1850'erne omsider
blev sløjfet, og byens befolkning og bebyggelse kunne
spredes ud over de nyanlagte brokvarterer Vesterbro,
Nørrebro og Østerbro.
-
med den bestandige graven i gaderne, med evinde
lig optagen og nedlægning af trærender2
Med disse malende ord skildrer en købmand fra
Studiestræde i 1841 de mange udskiftninger og
reparationer af vandledningerne i København. Ordene
falder i et brev til borgerrepræsentationen, hvor han
beskriver en række forhold, der efter hans mening bør
ændres på. Blandt andet arbejdet med de nedgravede
vandledninger, som på dette tidspunkt var af træ. Der
var også problemer med bortskaffelsen af spildevan
det - kloakeringen. Arbejdet med at nedlægge nye
kloakrør, vandledninger samt gasledninger skulle snart
forvandle byens gader til endnu større opgravninger, i
et omfang der ikke havde været set tidligere.
København var på dette tidspunkt meget ander
ledes end i dag. Byen var afgrænset af voldene, der
lå ved nuværende Vester Voldgade, Nørre Voldgade
og videre ad Øster Voldgade op til Kastellet, samt på
den anden side af havneløbet Christianshavn. Byens
størrelse havde været uændret i næsten 200 år, og
samtidig var befolkningen vokset. Alle boede inden for
voldene. Det skyldtes, at militæret gjorde krav på et
større område uden for voldene, det såkaldte demar
kationsterræn, som skulle forblive ubebygget. Det var
for at forhindre en eventuel indtrængende fjende i at
søge dækning. Al bebyggelse i dette område måtte
derfor kun være af træ og forsynet med en kælder. I
tilfælde af krig kunne man så rive bygningerne ned og
lægge byggematerialerne i kælderetagen.
Optakten til kloaksystemet - København i 1857
Spildevandsafledningen hørte under Brolægnings
væsenet, mens bortskaffelsen af latrin blev varetaget
af private vognmænd - de såkaldte natførere, der var
organiserede i natførerlavet. Man skelnede mellem
dagrenovation og natrenovation. Dagrenovationen
bestod kun af husholdningsaffald. Latrinen blev bort
skaffet om natten på grund af dets uhumske konsi
stens og lugt.
Frem til 1852, hvor der omsider blev givet tilladelse
til at bygge uden for voldene, var København over
befolket til bristepunktet. Bebyggelsen var blevet mere
og mere kompakt. Hvert et ledigt areal i baggårdene
var bebygget, og mange huse fik en ekstra etage.
Også kældrene blev brugt til beboelse. Det samme
gjaldt træskure og hønsehuse i gårdene. Ved opførel
sen af nye huse reducerede man højden mellem eta
gerne, for at man kunne udnytte bygningernes højde
fuldt ud. Man havde også dyr i byen. A f større dyr var
8