14 / 109
Kloakledning fra før 1850 bygget af
kampesten. Ledningen ligger under
Højbro Plads og indgår stadig i kloak
systemet. Oprindelig var bunden lavet
af træplanker, men i 1865 kom der en
muret bund.
der først og fremmest heste og køer. Ved nogle bryg
huse var der indrettet kostalde på førstesalen, hvor
køerne blev hejst op. Endelig var der et utal af hunde.
Svin holdtes derimod uden for voldene, hvor de levede
på lossepladserne. Ifølge en opgørelse fra 1840 var der
ca. 3.000 heste, ca. 1.450 køer og omkring 750 svin i
København.3
Gaderne havde alle åbne rendestene, hvor det
flydende affald løb gennem byen, hvis ikke det lå stille
på grund af for ringe fald på rendestenene, eller fordi
de var tilstoppede af slam og mudder. Herfra bredte
der sig en stank i hele byen. Mens vandet fra rende
stenene nogle steder kunne løbe ned til havnen, var
der andre områder, hvor der slet ikke var afløb. Dette
var fx gældende for området omkring Kongens Have.
Her var adskillige rendestene, der havde udløb i vold
graven omkring Rosenborg Slot, hvorfra der ikke var
videre afløb. Heri udledtes også latrinen fra de nærlig
gende kaserner.
At færdes i Københavns gader er ikke noget problem.
Iaugust, hvor det er varmt og solrigt, er gaderne tørre
og uden mudder, og de mellemliggende 11måneder
går jo hurtigt!
Med disse ord fra en komedie af Ludvig Holberg, får
han givet et godt og ironisk billede af færdselsforhol
dene i København. Vel og mærke et tidsbillede fra
1700-tallet. Men springer vi op i tiden til 1857, er
billedet ikke ændret til det bedre. Tvært imod.
Forfatteren J.C. Magnus var i sommeren 1853
under koleraens udbrud sammen med en læge på
vandring i fattigboligerne på Christianshavn, hvor de
var nede i en kælder, der var blevet rømmet af politiet.
Her havde boet en familie bestående af mand, kone
og fire børn, hvoraf konen og det ene barn var død
af kolera.
"Familien her hørte til de usleste fattige, det
saa jeg nok; den laa i et Hjørne paa Straa, thi Senge
havde den slags Fattige ikke. Men her herskede saa
utaalelig Stank, at jeg ikke kunde tro andet, end at
Familiens egen Urenlighed var skyld deri".
Da de fjer
nede halmstråene, der udgjorde sengeleje, viste det
sig, at der herunder var direkte kontakt til den flyden
de latrin, som kom fra naboejendommen.4
Dræning i byen bestod på dette tidspunkt af så
kaldte kældersumpe. Det var dybe huller, som vandet
kunne løbe ned i. Der var også gravet huller i gårdene
- latringruber, hvor latrinen blev samlet. Når en grube
var fuld, blev den kastet til, og en ny blev gravet.
Ifølge loven skulle gruberne være murede, men det
blev sjældent overholdt. Resultatet var, at vandet let
kunne trænge ind og ud af latringruberne. Og da
vandforsyningen skete gennem nedgravede trærender,
som ofte var utætte, trængte latrinen ofte ind i vand
rørene.
Ved kraftige regnskyl opstod der let oversvømmel
ser i gaderne samt de nærliggende kældre, der ofte
var beboede. Efter to voldsomme regnskyl den 15. og
20. august 1854 blev der optaget rapport over, hvor
mange beboede kældre der var blevet oversvømmede.
11
ET SAMLET K L O A K S Y S T E M