60 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Opgørelse over spildevands
udledninger til Øresund.
1956. Cifrene angiver tilslut
tede indbyggere i tusinder.
og svenske kyst - kombineret med en tilsvarende stig
ning i antallet af wc'er - betød en voldsom stigning
i udledningen af spildevand. En udvikling der øgede
behovet for etablering af effektive renseanlæg.
Lynetten anlægges
Den 22. februar 1973 blev der givet grønt lys af
borgerrepræsentationen til at bygge et nyt stor rense
anlæg, der skulle samle udløbene fra Svanemøllen og
Kløvermarken. På investeringsplanen blev der afsat
352,5
mill.kr.til det samlede anlæg, som blev forven
tet færdigt i løbet af fem år. Samtidig blev der bevilget
50 mill. kr. til detailprojektering af anlægget med
tilhørende ledningsanlæg m.v. Dette omfattede bl.a.
opfyldning af et areal øst for Lynetten, hvor anlægget
skulle placeres. Hertil kom bygning af mekaniske riste
og sandfang ved pumpestation Strandvænget samt
nye spildevandsledninger fra de eksisterende udløb til
det nye renseanlæg på Lynetten. "Lynettebevillingen"
var den største enkeltstående bevilling, der indtil da
var givet i Københavns Kommune.
Hvilken rensemetode, der skulle anvendes, var
endnu ikke besluttet. Der blev undersøgt:
• Biologisk rensning ved aktiv slamproces
• Kemisk rensning med de forskellige kemikalier, der
kan komme på tale
En dansk-svensk overenskomst blev underskrevet den
5. april 1973 af de to landes miljøministre. Den gik ud
på at pålægge landenes regeringer at sørge for, at der
inden for en tidsfrist på 5 år blev foretaget rensning
af alt spildevand, som ledes ud i Øresund. Til formålet
blev der nedsat et udvalg, der skulle arbejde med en
målsætning for rensning af spildevand til Øresund. I
deres anbefalinger skulle indgå beslutningen om, hvil
ken rensemetode der var den mest hensigtsmæssige.74
I 1975 var et område på ca. 100.000 m2af Øresund
blevet inddæmmet og opfyldt, og renseanlægget var
under opførelse.
Det var ikke kun på rensningsområdet, at Lynetten
kom til at markere en ny epoke. Også på regnskabs
området var der sket en ændring, som forbedrede
mulighederne for økonomistyringen af projektet. Den
12. januar 1972 blev sprosserne fjernet i et vindue i
magistratens regnskabskontor i Nyropsgade, og en
IBM-maskine blev hejset op med kran og bugseret ind
gennem vinduet. Her lå magistratens hovedkontor,
hvorunder spildevandskontoret hørte. Magistraten
var nu for alvor trådt ind i EDB-alderen. Regnskabs
systemet skulle udføres ved hjælp af EDB, der i disse år
så småt var ved at vinde indpas i kontorer i private og
offentlige virksomheder.751forbindelse med anlæg
gelsen af Lynetten skete en udbygning af EDB-regn-
skabssystemet, og under hele anlægsarbejdet var det
nu muligt at bogføre alt dagligt forbrug ugevis: løn,
materialer, kørsel, benyttelse af materiel og materialer
samt indlejet materiel fra private leverandører.76