65 / 109
Trimtanke og diffusorer til
udløbsledning fra Rense
anlæg Lynetten. I den yderste
strækning af udløbslednin
gerne er der lavet huller
- diffusorer - for at sikre en
god spredning af det rensede
spildevand. Rørene blev sam
let på land og sejlet ud båret
oppe af ståltanke - trimtanke
-som på bestemmelsesstedet
kunne fyldes med vand, så
ledningen kunne sænkes ned
på havbunden.
Hele anlægget har en kapacitet, som svarer til rens
ning af spildevand fra en befolkning på 2,4 millioner
indbyggere. Oplandet består udover Københavns
Kommune af Frederiksberg samt dele af Gladsaxe,
Gentofte, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Lyngby-Tår-
bæk kommuner. Området har ikke indbyggere sva
rende til den angivne kapacitet, men den resterende
kapacitet skal dække spildevandet fra industrien og de
mange, der arbejder eller opholder sig i København.79
Alle virksomheder var i henhold til Miljøloven
forpligtet til at være tilsluttet et renseanlæg, og for
at undgå konkurrenceforvridende effekter i forhold
til udenlandske virksomheder, blev der af Folketinget
i 1974 vedtaget en miljøstøtteordning for private
erhvervsvirksomheder. Ifølge loven skulle der være
etableret tilslutning til renseanlæg inden 1980, hvor
støtteordningen udløb. Der blev ført lange forhand
linger mellem kommunerne, virksomhederne og
Miljøstyrelsen, inden der blev opnået enighed om en
beregningsmodel for støtten til virksomhederne og
betalingen til renseanlæggene.80
Lynettens udløb
Udløbsledningerne fra Lynetten ud til ydersiden af
Kongedybet blev etableret i perioden fra 1977 til
1979. Der er tale om en strækning på ca. 1.500 m
fra Lynettens anlæg og ud til Kongedybet, hvor de
udmunder på 8,6 m vanddybde. Undervejs passerer
ledningerne en sejlrende på op til 14 meters dybde,
hvilket betød at ledningerne skulle lægges i en rende
ca. 17 m under vandoverfladen. Der blev nedlagt
to parallelle ledninger, som blev gravet ned af det
svenske firma Lundquist & Sønner Muddrings A/B. Til
arbejdet blev der blandt andet benyttet en hydraulisk
gravemaskine, som kunne grave ned til 20,5 meters
dybde. På en del af strækningen skulle man arbejde
sig gennem kalken, hvor man måtte sprænge sig frem.
Nivelleringsarbejdet foregik ud fra mærker på land,
der overførtes til sølinien. Målingerne blev herefter
bearbejdet i en programmeret lommeregner, hvor der
også blev taget hensyn til jordkrumningen. Når det
enkelte rørstykke var sænket ned på bunden, blev der
foretaget finjustering ved hjælp af hydraulik, inden
samlingen blev udført.81
Som et kuriosum kan nævnes, at den planlagte
rørføring over havbunden måtte ændres, da man ikke
havde taget højde for, at der også ligger fortidsminder
på havbunden. Nemlig det første søfort Trekroner, der
blev anlagt i 1713 og bestod af 10 udrangerede krigs
skibe, som blev sænket på havbunden. Søfortet blev
sløjfet i 1767 og afløst af det nuværende Trekroner.82
Der var en indkøringsfase på halvandet år, inden
hele det avancerede system med iltningen, udskil
lelse og afbrænding af slam var kommet i gang. Ved
en statusoversigt i 1982 viste det sig, at Lynetten nu
sendte dagligt omkring 300.000 kubikmeter vand ud i
sundet. Under regnvejr langt mere. I perioder udledtes
også slam på grund af problemer med slamanlægget.
Til gengæld var disse mængder forsvindende små i
forhold til udledningen før Lynettens start i 1980. Den
61
K L OA K S Y S T E ME T U D B Y G G E S