70 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
■talje oy
Zsfk.fOOOL
nhtuftbeh.
\mbeh
\mpumpt'
latjipanlctg ,Voc
’
wac
Betonblander
j* i
Reserve a f ha>
p r im ere! tut f
Beton-
majerra/er.
tavle.
'fen t i/
'3amleledning
O m form era n fctg .
dpum ffer i£mon0p Urnpe.
H.1/A
>#.JCÆa I—,
M a n d yréta
f/étit d ti-*vA
-
£J=spif t i f tr o lje
Zm forlæ nget ■
sesr&r.
Fæ rdig kloakledn ing
stå/virer.
‘
T ry k lu ft til v æ r k fo j o g v en tila tio n .
,
det ind i undergrunden fandt sted. Forinden var der
foretaget prøveboringer på hele strækningen for at
få et billede af undergrundsforholdene. Fra skakterne
blev der gravet frem gennem jorden, og samtidig blev
kloakrørets dele anbragt. Hele anlægsarbejdet forløb
planmæssigt, og kun ganske få sten måtte fjernes ved
sprængning.
I bunden af tunnelen blev der udlagt sveller, hvorpå
kloakrøret blev presset frem ved hjælp af hydrauliske
pumper. De enkelte dele af røret blev hejset ned og
ved hjælp af donkrafte presset ind i tunnelen. Det hele
blev styret ved nivelleringer undervejs. Den største
afvigelse i højderetningen var ca. 5 mm og 2 cm i side
retningen. Da man nåede frem til hovedkloaklednin
gen i Enghavevej blev røret støbt sammen med denne,
inden man brød igennem og skabte gennemløb til
hovedkloakken.95
Metoden var ikke helt ny i Danmark. Den blev
anvendt første gang i 1936 af firmaet Kampmann,
Kierulff og Saxild, da man førte en tunnel under jern
banen til Kalundborg for Københavns Vandforsyning.
Samme metode blev brugt ved nedlægning af en
fjernvarmetunnel i Århus.
Det næste større projekt med tunnelering blev
gennemført i 1955-56, da man skulle forbinde kloak
pumpestationen på hjørnet af Røde Mellemvej og
Grønjordsvej med kloakpumpestationen på Kløvermar
ken. At nedgrave en hovedkloakledning på denne del
af Vestamager ville være forbundet med betydelige
vanskeligheder, hvis man skulle grave de stærkt trafi
kerede gader op på hele strækningen.
De indledende undersøgelser af jordbundsforhol
dene på strækningen viste andre problemer end ved
Sønder Boulevard. Her var der tale om et fast fyldlag,
som var let at grave sig igennem. Omvendt var fylden
på denne del af Vestamager kendetegnet ved løsere
jordlag i form af morænesand og stærkt vandførende
morænegrus. En lang række nye metoder måtte der
for tages i brug for at undgå indtrængen af vand un
der arbejdet samt nedsynkning af jorden og vejarealet.
Man kunne således ikke presse hele rørstammen
igennem, men måtte i stedet grave sig frem og støbe
hver enkelt rørdel, inden man kunne fortsætte. Den
flydende cement blev ved hjælp af trykluft pumpet ind
i tunnelen, hvor støbningen fandt sted. I samarbejde
med Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor
fik man udviklet en cementtype, der kunne arbejdes
med. Her fandt man frem til en blanding, der allerede
efter 4 timer var hærdet, hvorefter arbejdet videre
frem i tunnelen kunne fortsætte.96 På en strækning
på 200 meter skulle kloakrøret lave en drejning i en
kurve med en radius på ca. 150 meter. Dette forløb
planmæssigt, da man på hele forløbet navigerede sig
frem i undergrunden ved hjælp af nivellering og vinkel
måling efter hver 1 meters frempresning.
Da man arbejdede sig ind under Amagerbrogade,
skulle man samtidig passere under en ældre kloak
ledning, der lå højere oppe. Her viste det sig, at denne
kloakledning var utæt, og der skete en voldsom
indtrængen af kloakvand, som fossede i en 30 cm
6 6