67 / 109
Slampumper på Renseanlæg
Lynetten. 1980.
station Lygten. Herfra pumpes ren ilt ned i kloakspilde
vandet for at reducere lugtgenerne under spildevan
dets videre løb gennem kloaksystemet. Metoden var
udviklet i Frankrig, og virksomheden L'Air Liquide
stillede en bicone gratis til rådighed i den indledende
forsøgsperiode.86
Der var alvorlige problemer på kloakpumpestatio
nen, da der blev dannet meget kraftige svovldampe i
bygningen. Herved blev flere medarbejdere syge, og
en enkelt måtte behandles for forgiftning. Der lugtede
dels af svovlbrinte, dels af mercaptaner, som er meget
ildelugtende og sundhedsskadelig svovlforbindelser.
Stofferne dannes af forrådnelsesbakterier og findes
dels i spildevandet, dels som en slimet film på kloak
rørene. Da bakterierne kun kan leve, hvor der ikke
findes ilt, måtte der derfor tilsættes ilt til spildevandet.
Det løste problemet ved Lygten. Men herefter op
stod det samme problem længere ude i systemet ved
pumpestationen ved Strandvænget. Her fik man løst
problemet, ved at spildevandet blev ledt direkte til de
store pumper, som pumper vandet op i sandfanget.87
Dette gav til gengæld problemer i sandfangsbygnin
gen både med svovlbrintetæringer af betonen samt
et for højt og sundhedsskadeligt svovlbrinteindhold i
luften.
I de første år var et af de store problemer at få slam
met afvandet tilstrækkelig hurtigt. Selvom de udførte
forsøg på forsøgsanlægget havde vist fine rensegrader
°9 9°dt bundfældeligt slam, var virkeligheden ander
ledes på renseanlægget. Det slam, der blev produce
ret, viste sig at have dårlige bundfældningsegenskaber.
Dette satte en kæde af uheldige omstændigheder i
gang. Den lave slamkoncentrationen i returslammet
medførte, at iltningstankene blev hydraulisk overbela
stede, hvilket igen medførte endnu dårlige bundfæld
ningsegenskaber af slammet. Samtidig førte det til en
ophobning af frisk våd slam, hvor gæringsprocesser
gik i gang og gjorde afvandingen endnu vanskelligere.
Desuden krævede det langt større mængder af kemi
kalier i form af kalk og jernklorid til afvandingen end
forudsat. I stedet gik man over til at tilsætte polymerer,
der er en samlebetegnelse for en række plastikstoffer,
som bruges for at afvande slam. For at det kunne
tilsættes, og for at man kunne håndtere den ander
ledes slam, måtte man foretage en del ombygninger
af ledninger, pumper, lagertanke m.v. Fordelen ved at
tilsætte polymerer i stedet for kalk og jernklorid var
desuden, at der ved den efterfølgende afbrænding af
slammet blev dannet mindre aske, samtidig med at
overskudsvarmen blev forøget.88
Problemer var der nok af, og Lynetten havde i de
første år megen bevågenhed fra pressens side, især
fordi anlægget havde kostet omkring 1 milliard kr. og
stadig havde problemer at kæmpe med. Problemer
som bl.a. medførte det paradoks, at man på grund
af ophobning af ubehandlet slam måtte lede noget
af det frarensede slam ud sammen med det rensede
vand. Men selvom der i perioder måtte udledes slam
i sundet, viste målingerne, at udledningen af tung
metaller via slammet var for stærkt ned ad gående.
6 3
K L OA K S Y S T E ME T U D B Y G G E S