76 / 109
FRA
ST I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Oprensning af kloak med
spandetræk ved Ingerslevs-
gades pumpestation i snevejr.
Metoden var skånsom mod
kloakkerne, men tidskræven
de. Den blev anvendt helt op
1980'erne. I dag er den afløst
af højtryksspuling.
Sundhedsfarerne
Der er en række sundhedsmæssige risici forbundet
med at arbejde med spildevand i kloakkerne og på
renseanlæggene. Man kan få gener på hud og slim
hinder samt diarré og kvalme. Desuden kan der opstå
forgiftninger og infektioner, som i værste fald kan
påvirke lungefunktion og centralnervesystem.
I overfladen af spildevandet dannes de såkaldte
aerosoler, der ofte har form af vandtåger. Aerosoler
er små bitte vanddråber, som frigøres, når der plaskes
i vandet. Aerosolerne indeholder en række mikro
organismer som fx bakterier, vira og svampe. De kan
trænge ind i øjne, næse og mund og dermed videre
ind i kroppen. En af de alvorlige, men dog sjældne
sygdomme, er Weils sygdom. Der skyldes en særlig
bakterie, som bl.a. udskilles i urinen fra syge rotter.
Den starter som symptomerne for influenza, men
kan i sjældne tilfælde være livstruende. Sygdommen
behandles i dag med penicillin.
Tidligere var børnelammelse (polio) meget ubredt
ved spredningen af virus gennem urin og afføring, der
røg i kloakken. Af andre sygdomsbakterier i kloakken,
er stivkrampe og smitsom leverbetændelse.
Ved siden af de smittefarlige bakterier er der et
uoverskueligt antal kemiske stoffer og produkter,
der via spildevandet passerer i kloakkerne. En meget
udbredt gruppe kemikalier er de organiske opløsnings
midler, der for alvor kom frem i 1930'rne. Det er bl.a.
sprit, acetone og terpentin, der bruges til rensning og
affedtning. De bruges inden for metalforarbejdning,
lakering og tøjrensning. De har ligeledes fundet stor
udbredelse i de private husholdninger. Også anvendel
sen af radioaktive stoffer på sygehuse og i laboratorier
har givet anledning til bekymring hos kloakarbejderne.
I dag er de fleste af disse stoffer erstattet af mindre
farlige stoffer. Samtidig er det blevet forbudt at hælde
kemikalier i kloakken.
Foruden opløsningsmidler findes der også tung
metaller i spildevandet. Kviksølv og krom i spilde
vandet optræder på dampform og kan blive optaget
i lungerne. Krom var især udbredt i spildevandet fra
garverier, hvor man begyndte at bruge krom i garve-
processerne i 1880'erne. Det sidste garveri lukkede i
1986. Kviksølv bliver brugt i kloralkalifabrikker, hvorfra
der ved uheld kan ske udslip til kloakken. I en periode
blev flydende kemikalieaffald kørt til et udpumpnings
tårn på Amager, hvorfra det blev udledt i Øresund.
Den stærke lugt af rådne æg, som spildevand kan
give anledning til, skyldes de mange svovlbakterier,
som danner svovlbrinte under forrådnelsesproces
serne. Svovlbrinte har nogle lumske egenskaber. Ved
indåndingen af større koncentrationer bliver lugte
sansen lammet og ved indånding i længere tid lammes
hjernens åndedrætscenter og dermed vejtrækningen.
Resultater bliver død ved kvælning.
Arbejdet i kloakkerne
"I kloakken kan man se, hvad dem overjorden går
og laver. Fra krigens slutning og op til begyndelsen af
60'erne kom der mange aborter og enkelte fuldbårne
7 2